Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.

Eucaryota
Ammonia tepida, en foraminifer
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne	Biota
Domæne	Eucaryota
Riger
Animalia (Dyr) Fungi (Svampe) Plantae (Planter) Chromista (Stramenopila) Protista (Protister)
Hjælp til læsning af taksobokse

Fotografi af kæmpecellen Xenophyophore med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).^[1]

Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvor cellerne indeholder en eller flere cellekerner^[2] – i modsætning til prokaryoter. Udover cellekernen indeholder en eukaryot celle andre organeller, hvor de vigtigste er det endoplasmatiske reticulum, golgiapparatet, cytoskelet, mitokondrier, evt. grønkorn (kloroplaster) og fimrehår (flageller/cilier).

Eukaryoter har en typisk diameter på 10-100 um. Der findes exceptionelle store enkeltcellede eukaryoter, med mange cellekerner, på op til 20 cm i diameter; fx Xenophyophore, som lever på havbunden.^[1]

Eukaryoter udgør et af de tre biologiske domæner, mens prokaryoterne udgør de to andre domæner, bakterier og arkæer.

Oprindelse |

De ældste fossiler fra eukaryoter er 1,8–1,9 milliarder år gamle og er fundet i Kina^[3]. Sandsynligvis ligger eukaryoternas oprindelse endnu tidligere, måske så tidligt som for tre milliarder år siden^[4].

En typisk cellestruktur hos et dyr.

Der findes flere forskellige hypoteser om, hvordan den eukaryote celle er opstået. I de fleste hypoteser indgår endosymbiose, dvs. at flere forskellige bakterier er gået sammen til at danne en fælles celle, som et fremtrædende element. Når det gælder organellerne mitokondrie og grønkorn (kloroplaster) er endosymbiosen velunderbygget, og i begge tilfælde er det lykkedes at identificere, hvilken bakterie der er optaget i den anden bakterie, hhv. (α-proteobakterier og cyanobakterier). Når det gælder cellekernen, er der ingen alment accepteret hypotese. En mulig oprindelse for cellekernen kunne være, at cellemembranen hos en prokaryot er bugtet indad, indtil den til sidst har omsluttet arvemassen og dannet kernemembranen. Andre prokaryote bakterier med en effektiv energiproduktion og cyanobakterier med fotosyntese er derefter trængt ind i cellen og har trukket lidt af cellemembranen med sig, hvilket forklarer, hvorfor mitokondriet og grønkornet har dobbelt membran. Derefter er mitokondrie, ribosom og andre organeller begyndt at arbejde sammen. Både mitokondrier og grønkorn har egen arvemasse og kopierer sig selvstændigt.

Eukaryoter udviklede meiose, kønnet formering, for cirka 1,2 milliarder år siden, hvorved evolutionen virkelig tog fart.^{[kilde mangler]}

Bredt anvendt polyfyletisk opdeling |

Der har gennem tiden været mange forskellige opdelinger af dette domæne.

Den nuværende polyfyletiske opdeling er: ^{[kilde mangler]}

• 
  Dyr (Animalia) — Alle flercellede dyr (heterotrofe, formerer sig anisogamt (æg og sæd) og udvikler sig som en embryo)


• 
  Svampe (Fungi) — Dækker svampe og gærsvampe, både flercellede og encellede. – ikke havsvampe (spongier) som er dyr (heterotrofe, formerer sig isogamt (plus- og minuskøn))


• 
  Planter (Plantae) — Alle planter (autotrofe, formerer sig anisogamt) – flercellede. Inkluderer også Grønalger
  


• 
  Stramenopila – Bl.a. en række ikke-grønne alger – Kiselalger, Brunalger, kelp (tang) og eukaryotiske alger
  


• 
  Protister (Protista) — Encellede og flercellede eukaryoter, som ikke passer ind i de andre kategorier, inklusive svampedyr og Protozoer
  

En monofyletisk/parafyletisk opdeling |

I en alternativ (fylogenetisk) opdeling består eukaryoterne af 2 underdomæner

• 
  Unikonta, der underinddeles i
  
  • Amoebozoa
  
  
  • 
    Opisthokonta der bl.a. omfatter Dyreriget og Svamperiget samt forskellige protister
    
  
  


• 
  Bikonta, der bl.a. omfatter Planteriget og Stramenopila samt forskellige protozoer og enceller

Se også |

• Prokaryoter


• Livets træ

Referencer |

Litteratur |

• Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman


• L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.

Eksterne henvisninger |

• 
  BBCNews, 19 June, 2003, Ancient organism challenges cell evolution Citat: "..."It appears that this organelle has been conserved in evolution from prokaryotes to eukaryotes, since it is present in both,"...Agrobacterium tumefaciens..."

Søsterprojekter med yderligere information: Taksonomi fra Wikispecies

Stub Denne artikel om biologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.