Rudolf IV af Østrig. Dette portræt er det første halvfrontale fra Vesten. Det var at finde over hans grav i Stephansdom i Wien i flere årtier efter hans død, men kan nu ses på museet for det romersk-katolske ærkestift i Wien.

Rudolf IV der Stifter (grundlæggeren) (1. november 1339 – 27. juli 1365) var et medlem af Huset Habsburg og hertug (selvproklameret ærkehertug) af Østrig fra 1358 til 1365.

Biografi |

Rudolf blev født i Wien og var den ældste søn af Albrecht 2., hertug af Østrig og Johanna von Pfirt. Som en af den tredje generation af habsburgske hertuger i Østrig var han den første, der blev født i landet. Han betragtede Østrig som sit hjem, og det gav ham stor popularitet. Han var en af de mest aktive og energiske Østrigske herskere fra den sene middelalder, og som ung havde han, hvad der skulle til for at blive en god konge.

Han blev gift med Katharina af Luxemburg datter af kejser Karl IV. Ivrig efter at konkurrere mod sin svigerfar, som havde gjort Prag til et center for kultur, higede Rudolf efter at hæve Wiens til samme højde eller enddog til en mere betydelig by.

I mere end et århundrede var habsburgerne irriteret over, at paverne ikke havde gjort Wien til et selvstændigt stift, hvilket passede for et hertugsæde. Biskopperne af Passau, stiftet med Wien, havde fremragende kontakter til paven, men var mod Wiens ønske om at blive selvstændigt. Rudolf tog initiativet til at påbegyndte opførelsen af katedralen Stephansdom. Provsten for afdelingen modtog titlen Ærkestiftsfuldmægtig af Østrig.

Rudolf udvidede Stephansdom med et gotiske kirkeskib. Rudolf havde ladet sig afbilde på katedralens indgang. Byggeriet kan ses som et forsøg på at konkurrere med St. Vitus Katedral i Prag.

Ved grundlæggelsen af Wien Universitet i 1365 søgte Rudolf at konkurrere med Karl IV's Karlsuniversitetet i 1348, kendt som Alma Mater Rudolphina. I dag er Wiens Universit det ældste stadigt fungerende universitet i de tysktalende lande. Det teologiske fakultet blev oprettet 20 år efter Rudolf død.

For at forbedre Wiens økonomi introducerede Rudolf fx overvågning af hussalg af borgmesteren. Han fik også etableret en stabil valuta, den såkaldte Wiener Pfennig.

Rudolf er mest kendt for forfalskningen af privilegier: Privilegium Minus til Privilegium Maius. Han kom nu på højde med kurfyrsterne i det Tysk-romerske rige. Det kunne kompensere for, at Østrig ikke havde fået en stemme i den gyldne bulle. Titlen ærkehertug, opfundet af Rudolf, blev titlen for alle mandlige medlemmer af huset Habsburg i det 16. århundrede.

I 1363 sikrede Rudolf sig arveret efter grevinde Margrete Maultasch af Tyrol, hvilket bragte Tyrol under østrigsk herredømme efter hendes død i 1369, da hendes svoger Stephan II havde invaderet landet. Året efter gik han ind i en ny aftale om arv med sin svigerfar, kejser Karl, hvilket gav samarv mellem Huset Habsburg og Huset Luxemburg.

På trods af hans højtflyvende planer og ideer modernisere han sin by og sine territorier, hvorved han hævede agtelsen af disse betydeligt. Hans pludselige død sinkede den videre proces. Hans brødre Albrecht III og Leopold III, som skulle dømme forenet under Rudolfinische Hausordnung (Rudolfiske Husregler), blev uenige og enedes om at dele Habsburg-territorierne mellem sig i 1379.

Rudolf døde i Milan i 1365. Han og hans kone er begravet i Stephansdom i Wien.

Referencer |

• 
  Baum, Wilhelm (1996). Rudolf IV. der Stifter. Seine Welt und seine Zeit. Graz-Wien-Köln. 
  

Wikimedia Commons har medier relateret til: Rudolf 4. af Østrig

v d r Østrigs historie
Østrigs forhistorie (indtil 976)
Markgrevskabet Østrig (976 – 1156)	Privilegium Minus Privilegium Maius Det tysk-romerske Rige Marcha Orientalis
Hertugdømmet Østrig (1156 – 1453)	Henrik 2. af Østrig Rudolf 4. af Østrig
Ærkehertugdømmet Østrig (1453 – 1804)	Habsburg Habsburgske Arvelande Første tyrkiske belejring af Wien 1529 Anden tyrkiske belejring af Wien 1683 Den spanske arvefølgekrig Første kongres i Rastatt 1713-1714 Pragmatiske Sanktion af 1713 Den østrigske arvefølgekrig Maria Theresia af Østrig Første Schlesiske Krig Anden Schlesiske Krig Freden i Breslau Polens tre delinger
Kejserriget Østrig (1804 – 1867)	Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn Klemens Wenzel von Metternich Den Hellige Alliance Slaget ved Leipzig Slaget ved Solferino Pragfreden Første Italienske Uafhængighedskrig 1848 Wiener Oktoberrevolutionen 1848 Konkordatet af 1855 Anden Italienske Uafhængighedskrig 1859 Den preussisk-østrigske krig 1866 Tredje Italienske Uafhængighedskrig 1866 Radetzky
Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867 – 1918)	Det Østrig-ungarske kompromis Ministeriet Adolf Auersperg Tripelalliancen Berlinerkongressen Ministeriet Bienerth Ministeriet Gautsch Ministeriet Seidler 1. Balkankrig 2. Balkankrig 1. verdenskrig
Første østrigske republik (1919 – 1934)	Tysk-Østrig Habsburgerloven Saint-Germain-traktaten Geneveprotokollen af 4. oktober 1922 Engelbert Dollfuß Kurt Schuschnigg Den østrigske borgerkrig
Østrig under nationalsocialismen (1938 – 1945)	Austrofascisme Anschluss (1938) Arthur Seyss-Inquart Baldur von Schirach Münchenaftalen
Den anden østrigske republik (fra 1945)	Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig (1945 – 1955) Østrigske Statstraktat(1956) Theodor Körner Adolf Schärf Bruno Kreisky
-
Se også: Østrig