Kaliningrad Калининград
Kaliningrads byvåben Kaliningrads byflag
Overblik
Land:	Rusland
Borgmester (fra 2012)[1]	Aleksandr Jarosjuk (Forenede Rusland)
Føderalt distrikt:	Nordvestlige
Økonomisk region:	Kaliningrad
Oblast:	Kaliningrad
Grundlagt:	1255[2] Kaliningrad fra: 1946[2]
Postnr.:	236000
Demografi
Indbyggere:	467.289 (2017)[3]
- Areal:	225 km²
- Befolkningstæthed:	2.080 pr. km²
Storbyområde:	715.000 Skøn fra 2012
Andet
Tidszone:	UTC+2 (MSK-1)
Højde m.o.h.:	5 m
Hjemmeside:	www.klgd.ru
Oversigtskort
Kaliningrad oblasts beliggenhed i Rusland
Kaliningrad Kaliningrads beliggenhed i Kaliningrad oblast 54°43′N 20°30′Ø / 54.717°N 20.500°Ø / 54.717; 20.500

Koordinater: 54°43′N 20°30′Ø / 54.717°N 20.500°Ø / 54.717; 20.500

Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen.

Kaliningrad (russisk: Калининград, tr. Kaliningrad; litauisk: Karaliaučius; polsk: Królewiec) er en by i Rusland, der indtil 1255 hed Tvangste på gammelpreussisk sprog. Fra 1255 til 1946 hed byen Königsberg på tysk sprog, russisk: Кёнигсберг, tr. Kjonigsberg. Byen var frem til 1255 et gammelpreussisk fort, efterfølgende hovedstad i Østpreussen, i det tidligere hertugdømme Preussen, og var en gammel tysk hansestad. I slutningen af 2. verdenskrig blev byen erobret af Sovjetunionen og i 1946 omdøbt til Kaliningrad efter Sovjetunionens statsoverhoved Mikhail Kalinin. Byen ligger i Kaliningrad oblast, der er en russisk eksklave mellem Polen og Litauen. Kaliningrad har 467.289 (2017)^[3] indbyggere.

Khrabrovo Lufthavn, 24 km nord for byen, er den største i eksklaven. Ved VM i fodbold 2018 var byen vært for fire af gruppespilskampene på Kaliningrad Stadion.

Historie |

Königsberg efterfulgte et gammelpreussisk fort kaldet Tvangste (Tuvangste, Tvankste), der betyder egeskov,^[4] Under den Tyske Ordens erobringen af Samland i 1255, blev Tvangste ødelagt og erstattet med en ny fæstning kendt som Königsberg. Samberne uddøde omkring 1600-tallet, efter at have været udsat for assimilering og germanisering.

Königsberg (tysk; dansk: ~ kongens bjerg) blev grundlagt i 1255 af den Tyske Orden under deres erobring af Preussen, der markerede begyndelsen på germaniseringen af området, der tidligere havde været beboet af preusserne, en baltisk stamme. Byen blev opkaldt efter kong Ottokar 2. af Bøhmen, der kom til området med de baltiske eller nordiske korsfarere.

Efter tabet af Marienburg til Polen blev Königsberg fra 1457 hovedstad i den religiøse stat under den Tyske Orden, som ved den anden traktat i Thorn i 1466 blev reduceret til hertugdømmet Preussen. Ordenens territorier blev sekulariseret i 1525, og Preussen kom i 1618 i personalunion med Brandenburg under kurfyrsterne Hohenzollern, der i 1701 udråbte kurfyrstedømmet Brandenburg og hertugdømmet Preussen som kongeriget Preussen. Som en del af kongeriget Preussen var Preussen (siden 1772 kaldt Østpreussen) efter det Tysk-romerske riges fald i 1806 en del af den tyske konføderation (Deutscher Bund) 1815-66 og af det tyske kejserrige fra 1871.

Byporten Kongens Port fra omkring 1850

Königsberg blev et center for kundskab, specielt matematik, og fostrede flere prominente matematikere som Christian Goldbach og David Hilbert samt filosoffen Immanuel Kant. I 1736 anvendte matematikeren Leonhard Euler placeringen af broer og øer ved Königsberg som udgangspunkt for de syv königsbergske broer, et matematisk problem, der blev grundlaget for topologien.

Under 2. verdenskrig blev store dele af byen jævnet med jorden af britiske bombeangreb i 1944. Den historiske bymidte blev fuldstændig ødelagt, herunder domkirken, slottet, alle kirkerne i den gamle bykerne, det gamle og det ny universitet og det gamle havnekvarter.

9. april 1945 overgav den militære ledelse af byen under ledelse af general Otto Lasch sig til de sovjetiske styrker, og byen blev overladt til Den Røde Hær. De fleste indbyggere var flygtet til det centrale Tyskland, og de ca. 200.000, der blev tilbage blev deporteret af Sovjetunionen i 1945-49.

I 1946 omdøbtes byen til Kaliningrad efter Sovjetunionens formelle statsoverhoved, Mikhail Kalinin. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev det diskuteret at give byen dens gamle navn tilbage,^{[kilde mangler][hvem?]} lige som det skete i St. Petersburg (Leningrad). Den russiske stavemåde af navnet Königsberg er Кёнигсберг (tr. Kjonigsberg).

Efter tres år, hvor Kaliningrad fortrinsvis blev brugt som militær flådebase af Sovjetunionen, har byen i dag stor befolkningstilvækst pga. at mange flytter til Kaliningrad fra den øvrige del af Rusland og andre lande, der tidlige var en del af Sovjetunionen, heriblandt mange rige russere. Det har medført et stort byggeboom i 2002-2008, men det er svært for den jævne lønmodtager at købe bolig. Der er ikke de samme muligheder som i Danmark for at optage lån til køb af bolig. Med hjælp fra tyske midler er en del kulturminder som Königsberger Dom blevet genopbygget.

Ved skæbnens ironi er eksklaven atter et stridens æble i stormagtspolitikken. I 1930'erne ville den tyske kansler have en landkorridor mellem Königsberg og resten af Tyskland, efter at Østpreussen var blevet skilt fra resten af landet efter 1. verdenskrig. I dag er det Rusland, der kræver frie rejsemuligheder mellem Kaliningrad og Rusland gennem EU-landene Litauen og Polen, der er en del af Schengen-samarbejdet.

Klima |

Kaliningrads klima er under indflydelse af atlantiske luftstrømme. Januar er den koldeste måned med – 2,3 grader Celsius, juli er den varmeste med + 17,4 grader Celsius. Årsgennemsnittet er + 7,3 grader Celsius (Danmark 7-8 grader Celsius). Nedbøren er 654 mm. pr. år.

Kultur og seværdigheder |

I Kaliningrad findes Immanuel Kant Museet, Museet for Historie og Kunst (med en kendt preussisk samling) og et ravmuseum. På et skib – "Witjas" – i floden findes Oceanografisk Museum. Byen er hjemsted for Kaliningrad Filharmonikerne, Kaliningrad Kammerorkester, et sangkor, et dramateater og et dukketeater (Kaliningradskij Teatr Kukol).

Hvor byen før krigen var tæt bebygget, er der nu parker og brede alleer, så Kaliningrad virker meget grøn. Der er en botanisk og en zoologisk have. Domkirken er istandsat, lige som de gamle byporte stadig står.
Der findes en luthersk kirke samt en nybygget russisk ortodoks kirke – Kristi Frelserkirke. Fra bus- og togstationen er der forbindelse til Zelenogradsk og Svetlogorsk, der er badesteder med fine sandstrande.

Uddannelse |

Kaliningrad er hjemsted for Immanuel Kant Universitetet^[5], Baltisk Institut for Økonomi og Finans samt et Fiskeriakademi.

Erhverv |

Kaliningrad er del af en særlig russisk økonomisk zone, som har medført høj økonomisk vækst med investeringer fra mange tyske og danske firmaer inden for landbrugssektoren. Derudover er vigtige erhvervsgrene i Kaliningrad fiskeriet, skibsværfter (Jantar-værftet), maskinindustri (bl.a fjernsynsfremstilling) samt bilfabrikken Avtotor.

Østersøflådens hovedkvarter

Militær |

Kaliningrad var et af de stærkest militariserede områder i Europa i sovjettiden. Det var oprindeligt hovedkvarter for Østersøregionens Militære Distrikt. Kaliningrad har været hovedkvarter for Østersøflåden, både før og efter Sovjetunionens opløsning. Havnen har stor taktisk og strategisk betydning. Både det russiske luftvåben og flåde har baser i Kaliningrad.

Referencer |

Eksterne henvisninger |

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Rejseguide fra Wikivoyage (nyt projekt)

• 
  Landsmannschaft Ostpreußen – Information om Østpreussen (tysk)
  


• 
  Turistguide til Kaliningrad (engelsk)
  

v d r Hanseforbundets medlemsbyer og øvrige vigtige forbindelser Baltikum Kaunas (Litauen) Klaipėda (Litauen) Pärnu (Estland) Riga (Letland) Tallinn (Estland) Tartu (Estland) Viljandi (Estland) Hanseforbundet ca. 1400 Benelux Antwerpen (Belgien) Brugge (Belgien) Damme (Belgien) Deventer (Nederlandene) Groningen (Nederlandene) Harderwijk (Nederlandene) Hasselt (Nederlandene) Hattem (Nederlandene) Kampen (Nederlandene) Nijmegen (Nederlandene) Oldenzaal (Nederlandene) Roermond (Nederlandene) Tiel (Nederlandene) Zutphen (Nederlandene) Zwolle (Nederlandene)  Hviderusland Polotsk Norden Bergen (Norge) Stockholm (Sverige) Visby (Sverige)  Polen Elblag Gdansk Kraków Stargard Szczecinski Szczecin Torun Wroclaw  Rusland Kaliningrad Novgorod Pskov  Storbritannien Berwick-upon-Tweed Boston Great Yarmouth King's Lynn Kingston upon Hull Ipswich Leith London Newcastle upon Tyne York  Tyskland Berlin Bochum Brandenburg an der Havel Braunschweig Breckerfeld Bremen Dortmund Duisburg Erfurt Frankfurt (Oder) Goslar Greifswald Halle (Saale) Haltern am See Hamburg Hamm Kiel Köln Lübeck Lüneburg Magdeburg Münster Osnabrück Recklinghausen Rostock Soest Stade Unna Werl Wismar

v d r Byer i Kaliningrad oblast Administrative center: Kaliningrad Bagrationovsk Baltijsk Gvardejsk Gurevsk Gusev Krasnoznamensk Ladusjkin Mamonovo Neman Nesterov Ozjorsk Pionerskij Polessk Pravdinsk Primorsk Svetlogorsk Svetlyj Slavsk Sovetsk Tjernjakhovsk Zelenogradsk