Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.

Wrocław Wrocław
Wrocławs byvåben Wrocławs byflag
Overblik
Land:	Polen
Borgmester	Rafał Dutkiewicz
Voivodskab:	Nedre Schlesien
Grundlagt:	1214
Postnr.:	50-041, 50-325
Demografi
Indbyggere:	638.586 (2017)[1]
- Areal:	293 km²
- Befolkningstæthed:	2.179 pr. km²
Andet
Tidszone:	Centraleuropæisk tid, UTC+1, UTC+2
Højde m.o.h.:	155 m
Hjemmeside:	www.wroclaw.pl
Oversigtskort
Wrocław Wrocławs beliggenhed i Polen 51°06′28″N 17°02′07″Ø / 51.10773°N 17.03533°Ø / 51.10773; 17.03533Koordinater: 51°06′28″N 17°02′07″Ø / 51.10773°N 17.03533°Ø / 51.10773; 17.03533

Breslau

Den gamle bydel i Wrocław

Rådhuspladsen i Wrocław

Udsigt over Oder

Rådhuset i Wroclaw

Bro over Oder

Wrocław (tysk: Breslau, schlesisk: Brassel, tjekkisk: Vratislav) er Polens fjerde største by med 638.586^(2017)[1] indbyggere og regionalhovedstad for Nedre Schlesien (polsk: Województwo dolnośląskie) i det sydvestlige hjørne af Polen.

Wrocław er kendt som en Polens mest dynamiske byer og har en historie præget af fortiden som tysk indtil afslutningen af 2. verdenskrig.

Byen har op til 2012 investeret 15 mia. kr. i byudvikling og infrastruktur og satser på at tiltrække en række store internationale begivenheder. Wroclaw var en af værtsbyerne i EM i fodbold i Polen og Ukraine. Byen er Europæisk kulturhovedstad i 2016 og vært for World Games og IFLA Annual Conference (The International Federation of Library Associations and Institutions) i 2017.

Navne |

Wrocław har haft en del navne, den kaldtes Bresslau, Presslau, Breslau og Wratislaw.

Historie |

De første beretninger fortæller i år 990 om en by ved navn Vratislavia (Wratislaw) ved floden Oder, der længe havde været en central markedsplads. Byen hørte under det polske Piast-fyrstendømme, og i 1138 blev den hovedstad i Schlesien. I 1241 blev byen evakueret, da mongolerne invaderede Europa og ødelagde byen.

Den genskabte by fik Magdeburgrettigheder i 1261, og mange tyskere flyttede til. Byen blev en del af det Tysk-romerske rige og medlem af Hanseforbundet.

Fra 1335 til 1740’erne var byen en del af Bøhmen. Fra 1526 blev byen styret af det Habsburgske dynasti. Indbyggerne var en blanding af schlesiere, bøhmere, mæhrere og polakker og var kulturelt og sprogligt domineret af tysk.

I 1675 arvede Østrig byen fra det Habsburgske monarki, men i 1742 efter den Østrigske arvefølgekrig blev den annekteret af Preussen, der delte Schlesien i Oberschlesien og Niederschlesien.

I 1871 opstod det Tyske kejserrige. Breslau var den sjettestørste by i Tyskland, og stor økonomisk vækst førte til en tredobling af befolkningen frem til 1910, hvor byen havde over en halv million indbyggere. Mange tyskere flyttede til, og blev som mange polske immigranter en del af byen.

Under 2. verdenskrig blev mange af byens 10.000 jøder myrdet. I slutningen af krigen blev byen omdannet til Festung Breslau af frygt for den røde hærs fremmarch. Civile fik udleveret våben, og tvangsarbejdere blev sat til at bygge barrikader i byen. Breslau holdt stand i tre måneder og overgav sig d. 7. maj 1945 som den sidste by i det østlige Tyskland. Befæstningen og kampene resulterede i, at mere end 80% af byens centrum blev ødelagt. Evakueringen af indbyggerne i løbet af vinteren førte til store civile tab, men den tyske kommandant fulgte Hitlers ordre om at forsvare fæstningen. Selv stak han af.

Ved Potsdamkonferencen blev grænserne ændret og Polens grænser rykket mod vest. Breslau blev nu en del af Polen og fik ændret navn til Wroclaw. De fleste af byens tyske indbyggere var flygtet eller blev deporteret fra 1945 til 1949, og Wroclaw blev befolket af polakker fra det centrale Polen eller polske områder, der var kommet under USSR, hvor polakkerne blev deporteret fra. De fleste kom fra byen Lwów (nu Lviv), der før krigen var polsk. Mange fik samme arbejde i Wroclaw.
Universitetet, polske kulturskatte m.v. blev også flyttet. Ødelæggelserne og overdragelsen til Polen efter krigen har gjort byen til symbol på Det tredje Riges fald lige som Gdańsk og Kaliningrad.

Gradvist blev den gamle bydel genskabt, og næsten alle de monumentale bygninger blev restaureret. I dag er der tale om en unik europæisk by præget af Østrig, Bøhmen, Preussen og Polen.

I juli 1997 blev byen ramt af en alvorlig oversvømmelse fra Oder, og store dele af byen stod under vand.

Bydele |

Byen er inddelt i fem områder:

• Stare Miasto


• Śródmieście


• Psie Pole


• Krzyki


• Fabryczna

Økonomi og infrastruktur |

Wrocławs traditionelle hovedindustri under socialismen var fremstilling af jernbaneudstyr og elektronik. I dag udgør byen et tværregionalt centrum for grænseregionen mellem Tyskland, Tjekkiet og Polen. Byen tiltrækker mange såvel indenlandske som udenlandske investorer og satser på at være innovationscentrum i Polen. Eksempler herpå er Futurallia-messen.

I Wrocław blev der op til EM 2012 i fodbold bygget en ny lufthavnsterminal, en motorringvej, hovedbanegården blev totalrenoveret, byen fik nye sporvogne og et stadion med plads til 43.000 tilskuere, samt et stort nyt musikhus.

I de seneste år har talrige udenlandske investorer slået sig ned i Wroclaw. Detailhandelfirmaer som Cadbury, IKEA, Metro Cash & Carry, Castorama og Cargill har investeret i området omkring den nyrenoverede motorvejsforbindelse mellem Tyskland og Krakow. Bosch beskæftiger ca. 1000 medarbejdere, og Toyota har en motorfabrik. Andre internationale virksomheder har investeret i området bl.a.: Volvo, Siemens, 3M, Hewlett-Packard, Whirlpool, AB SA, SAP Polska. LG Electronics har siden 2007 investeret 429 mio. € i etableringen af deres europæiske produktion af fladskæms-tv og køleskabe. Fabrikken vil beskæftige 1600 medarbejdere. Byen manifesterer sig som et højteknologisk center. Adskillige IT-, bioteknologi-, og medicinalselskaber er etableret i byens teknologipark. Endelig tiltrækker Wroclaw som Polens 4. største by mange turister.

Arbejdsløsheden var på ca. 5 % i 2011, og regionen er en af de rigeste i Polen.

Byen har et dansk generalkonsulat.

Byen ligger ved den europæiske transportkorridor Europavej E40 mellem Tyskland, Polen og Ukraine og betjenes af Wrocław Kopernikus Lufthavnen.

Personer fra Wrocław |

• 
  Jerzy Grotowski – teaterdirektør


• 
  Ludwik Hirszfeld – opdager af B0 blodtypen


• 
  Marek Hłasko – forfatter


• 
  Lech Janerka – sanger, musiker og komponist


• 
  Tadeusz Różewicz – digter og forfatter


• 
  Wanda Rutkiewicz – bjergbestiger


• 
  Andrzej Sekula – filminstruktør


• 
  Alois Alzheimer – opdageren af Alzheimers
  


• 
  Max Berg – arkitekt


• 
  Max Born – fysiker


• 
  Dietrich Bonhoeffer – religiøs oprørsleder i modstandsbevægelsen mod Nazisme
  


• 
  Otfrid Foerster (* 1873), neurokirurg


• 
  Gustav Robert Kirchhoff – fysiker


• 
  Ferdinand Lassalle – Tysk sociolog og reformskaber


• 
  Joachim Cardinal Meisner – kardinal og ærkebiskop af Köln
  


• 
  Friedrich Schleiermacher – teolog og filosof


• 
  Alexis, Willibald – forfatter


• 
  Angelus Silesius (Johannes Scheffler) – polsk digter


• 
  Edith Stein – tysk filosof og romersk-katolsk martyr


• 
  Hugo Steinhaus – matematiker


• 
  Christian Wolff – filosof


• 
  Sepp Piontek – tidl. landstræner for Danmark


• 
  Andrzej Rudy – tidl. fodboldspiller for Brøndby IF
  


• 
  Theodor Mommsen – historiker og poet


• 
  Phillip Lenard – fysiker


• 
  Eduard Buchner – kemiker


• Paul Ehrlich


• 
  Gerhart Hauptmann – forfatter


• Fritz Haber


• Friedrich Bergius


• Otto Stern


• Reinhard Selten


• 
  Mirosław Hermaszewski – polsk astronaut


• 
  Adolf Anderssen – skakspiller


• 
  Manfred Freiherr von Richthofen – baron og tysk flyveres


• Bolesław Kominek.


• Włodzimierz Trzebiatowski – fysiker.


• Władysław Giergiel – Fodbold.


• Jerzy Bromirski – lærd matematiker.


• Władysław Żmuda – fodboldspiller.

Referencer |

Eksterne henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wrocław


• tripadvisor


• Indslag om Wroclaws udvikling fra P1 Orientering


• Kampagnehjemmeside om byen som europæisk kulturby


• Bystyrets officielle portal


• Side med links til byens tyske historie

v d r Største byer i EU  EU 1.  Paris 10.197.678 2.  London 8.278.251 3.  Madrid 6.271.638 4.  Berlin 3.442.675 5.  Barcelona 3.186.461 6.  Athen 3.090.508 7.  Rom 2.743.796 8.  Budapest 2.503.205 9.  Lissabon 2.435.837 10.  Bukarest 2.000.000 11.  Wien 1.983.836 12.  Hamborg 1.774.224 13.  Warszawa 1.714.466 14.  Valencia 1.564.145 15.  Marseille 1.420.000 16.  Amsterdam 1.364.422 17.  Lyon 1.348.832 18.  München 1.330.440 19.  Milano 1.308.975 20.  København 1.308.893 21.  Stockholm 1.252.020 22.  Prag 1.249.026 23.  Sofia 1.249.000 24.  Porto 1.115.000 25.  Bruxelles 1.080.790 26.  Dublin 1.045.769 27.  Helsinki 1.036.290 28.  Birmingham 1.016.800 29.  Köln 998.105 30.  Napoli 963.357 31.  Torino 910.188 32.  Toulouse 850.873 33.  Liverpool 816.900 34.  Thessaloniki 790.824 35.  Leeds 770.800 36.  Kraków 754.854 37.  Łódź 744.541 38.  Riga 709.145 39.  Sevilla 703.206 40.  Zaragoza 699.755 41.  Frankfurt 671.927 42.  Palermo 657.935 43.  Sheffield 640.720 44.  Wrocław 632.240 45.  Genova 610.766 46.  Rotterdam 603.425 47.  Stuttgart 600.068 48.  Düsseldorf 586.217 49.  Dortmund 581.308 50.  Glasgow 580.690 Byer med fed skrift er med statistik fra 2010-2011. Byer med kursiv skrift er med statistik fra 2007-2009. Øvrige ligger forud.

v d r Hanseforbundets medlemsbyer og øvrige vigtige forbindelser Baltikum Kaunas (Litauen) Klaipėda (Litauen) Pärnu (Estland) Riga (Letland) Tallinn (Estland) Tartu (Estland) Viljandi (Estland) Hanseforbundet ca. 1400 Benelux Antwerpen (Belgien) Brugge (Belgien) Damme (Belgien) Deventer (Nederlandene) Groningen (Nederlandene) Harderwijk (Nederlandene) Hasselt (Nederlandene) Hattem (Nederlandene) Kampen (Nederlandene) Nijmegen (Nederlandene) Oldenzaal (Nederlandene) Roermond (Nederlandene) Tiel (Nederlandene) Zutphen (Nederlandene) Zwolle (Nederlandene)  Hviderusland Polotsk Norden Bergen (Norge) Stockholm (Sverige) Visby (Sverige)  Polen Elblag Gdansk Kraków Stargard Szczecinski Szczecin Torun Wroclaw  Rusland Kaliningrad Novgorod Pskov  Storbritannien Berwick-upon-Tweed Boston Great Yarmouth King's Lynn Kingston upon Hull Ipswich Leith London Newcastle upon Tyne York  Tyskland Berlin Bochum Brandenburg an der Havel Braunschweig Breckerfeld Bremen Dortmund Duisburg Erfurt Frankfurt (Oder) Goslar Greifswald Halle (Saale) Haltern am See Hamburg Hamm Kiel Köln Lübeck Lüneburg Magdeburg Münster Osnabrück Recklinghausen Rostock Soest Stade Unna Werl Wismar