"DBL" omdirigeres hertil. For andre betydninger af DBL, se DBL (flertydig).

Dansk biografisk leksikon (DBL) er det mest omfattende danske, biografiske opslagsværk.^{[kilde mangler]} Det kaldes også Bricka efter redaktøren for 1. udgave, Carl Frederik Bricka. Værket er en vigtig kilde til historiske danskere og nordmænd.^{[kilde mangler]} Første udgave under redaktion af C.F. Bricka blev skrevet 1887-1905 og er i 19 bind. I 1933-44 udkom en ny revideret udgave i 27 bind redigeret af Povl Engelstoft og Svend Dahl. Den tredje og seneste udgave redigeret af Svend Cedergreen Bech udkom 1979-84 i 16 bind og indeholder ca. 12.000 biografier fra 800-tallet til nutiden. I alt ca. 20.000 personer er biograferet (en eller flere gange) i de tre udgaver, som alle indeholder litteraturhenvisninger om de biograferede.

Af 3. udgavens 12.000 personer var omkring 2.600 nyoptagne, godt 1.600 udgik, mens de øvrige omkring 9.400 biografier blev omskrevet eller revideret. Af dem optræder omkring 3.400 for første gang i 2. udgaven, mens de andre omkring 6.000 navne var gengangere fra Bricka – i enkelte tilfælde uden om 2. udgaven. 3. udgaven rummer et register over de henved 20.000, der er biograferet et eller flere steder i de tre udgaver og i det af Povl Engelstoft og Svend Dahl ligeledes redigerede, men mere kortfattede (og illustrerede) Dansk Biografisk Haandleksikon I-III (1920-26), der indeholdt omkring 6.000 navne og lagde hovedvægten på det 19. og 20. århundrede. Håndleksikonets forord kundgjorde, at "det praktiske Livs Mænd og Kvinder skulle stilles lige med Litteraturens og Kunstens". Samtidig var Dahl og Engelstoft sig bevidst, at "Erhvervslivets Personligheder ikke skaber sig saa let tilgængelige Monumenter som Aandens Arbejdere", og derfor medtog værket flere erhvervsfolk. Brickas 1. udgave havde givet overvældende meget plads til præster, litterater og officerer. Samtidig lider Bricka-udgaven under, at samfundssynet i mange af biografierne er præget af provisorietidens konservatisme.

2. udgaven rummede kun 4% kvinder, mens den del i 3. udgaven var hævet en smule til 7-8%.

Fordeling af biografier på faggrupper i 2. udgaven:

Den komplette 1. udgave er tilgængelig online hos Projekt Runeberg.

Udgaver |

• 1. udgave: Dansk biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814, Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd, Gyldendal, 1887-1905.


• 2. udgave: Dansk biografisk leksikon, 2. udgave, 27 bind, Grundlagt af C. F. Bricka, Redigeret af Povl Engelstoft og Svend Dahl, Kbh. 1933-44.


• 3. udgave: Dansk biografisk leksikon, 3. udgave, 16 bind, Grundlagt 1887 af C. F. Bricka, Redaktør Svend Cedergreen Bech, Kbhvn., 1979-84.

3. udgave har ikke overflødiggjort de tidligere udgaver, da der ved revisionerne er udeladt en del ældre artikler, som nu skønnedes at være af mindre interesse, mens talrige nyere personer er biograferet. I 3. udgave er artikler fra 2. udgave ajourført på baggrund af nyere forskning, og de vigtige litteraturhenvisninger til hver artikel er opdateret.

Eksterne henvisninger |

• 
  Dansk biografisk Lexikon, digitaliseret 1. udgave, Projekt Runeberg
  


• 
  Dansk Biografisk Haandleksikon, digitaliseret af LFL's Bladfond


• 
  Dansk biografisk Leksikon, digitaliseret 2. udgave, LFL's Bladfond (NB: Underkastet ophavsret indtil udgangen af 2014)


• 
  Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave opdatert (NB: Underkastet ophavsret)


• 
  Oversigt over alle personer biograferet i Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Biografisk Håndleksikon og Dansk Kvindebiografisk Leksikon – Danske Litteraturpriser


• Jens Henrik Tiemroth, »Et for hver dannet Statsborger. . . saa umisteligt Hielpemiddel« MIDTVEJSREFLEKTIONER OVER BIOGRAFISK LEKSIKONS 3. UDGAVE, Historisk Tidssskrift, bind 14., række 5 (1984)


• Henrik Fode, Anmeldelse af Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, Historie/Jyske Samlinger, Bind 3, Ny række 13 (1979-1981)

Se også |

• Wikipedia:Kilder


• 
  Wikipedia:Stilmanual afsnittene "Kilder/henvisninger" og "Litteraturangivelsers typografi"