Dette er ikke et våben. For våbnet kanon se Kanon (våben).

C.W. Eckersberg, Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, 1815 eller 1816.
Foto:  Statens Museum for Kunst.

Aarhus Universitets hovedbygning, tegnet af Kay Fisker, C.F. Møller, Povl Stegmann og C.Th. Sørensen.

Jørn Lund, formand for kanonudvalget.

Kulturkanonen er en liste med 108 kunstværker, som syv udvalg nedsat af den daværende regering fandt essentielle i den danske kulturarv i 2005-06.

Kulturkanonen blev lanceret af kulturminister Brian Mikkelsen i efteråret 2004. Kulturministeriet nedsatte syv kanonudvalg bestående af i alt 35 medlemmer, der i april 2005 påbegyndte arbejdet med at udvælge hovedværker i den danske kulturarv. Formand for alle syv udvalg blev professor Jørn Lund. Værkerne blev valgt inden for kategorierne arkitektur, design, billedkunst, teater, litteratur, film og musik. Desuden blev der udarbejdet en særlig kanon for børnekultur. Kulturkanonens endelige indhold blev publiceret 24. januar 2006 og er nedenfor anført efter de forskellige kategorier. Den blev udarbejdet med det formål, "at vi ikke glemmer vores fælles kulturhistorie -og hvordan den altid har været en del af en bredere international kultur."^[1]

Processen med udvælgelsen af kanonen og det endelige indhold fik kritik fra flere sider og en række alternative kanoner er blevet foreslået, dels indenfor de otte officielle kanon-områder, dels på områder, som ikke er med i Kulturkanonen. Kulturminister Brian Mikkelsen blev stærkt kritiseret for ved De Konservatives landsmøde at have kædet sin egen politiske kultur- og værdikamp sammen med kulturkanonen. Brian Mikkelsen beklagede siden udtalelsen, men gentog sammenkædningen (Berlingske, d. 9. marts 2006), hvilket har mødt gentagen kritik fra visse af kanon-udvalgenes medlemmer.

Kulturministeriet oprettede en hjemmeside for Kulturkanonen med medieeksempler på de forskellige værker på listen, men denne blev i 2012 nedlagt af daværende kulturminister Uffe Elbæk, bl.a. med den begrundelse at det var for at spare en årlig rettighedshaverudgift på omkring 700.000 kr.^[2]

Arkitektur |

Kanonudvalget: Arkitekt Lone Wiggers (formand), arkitekt, professor Carsten Juel-Christiansen, dr.agro., professor Malene Hauxner, arkitekt Lars Juel Thiis, direktør og arkitekt Kent Martinussen.

• 
  Hover Kirke, Hover Sogn 12. århundrede (ukendt)


• 
  Glorup herregård, Svindinge Sogn, 15. århundrede og ombygget 1742-43, 1762-65 og 1773-75 (Philip de Lange, Christian Joseph Zuber, Nicolas-Henri Jardin)


• 
  Frederiksstaden, 1749-71 (Nicolai Eigtved)


• 
  Vor Frue Kirke (København), 1811-29 (C.F. Hansen)


• 
  Dyrehaven, 1846 (Rudolph Rothe)


• 
  Lægeforeningens boliger - Brumleby, 1854-56 (Michael Gottlieb Bindesbøll og Vilhelm Klein)


• 
  Mariebjerg Kirkegård, 1925-35 (G.N. Brandt)


• 
  Aarhus Universitet, 1931- (Kay Fisker, C.F. Møller, Povl Stegmann, C.Th. Sørensen)


• 
  Århus Rådhus, 1937-42 (Arne Jacobsen og Erik Møller)


• 
  Fingerplanen, 1947 (Peter Bredsdorff)


• 
  Sydney Opera House, 1957-73 (Jørn Utzon)


• 
  Østbroen, Storebælt, 1991-98 (Dissing + Weitling – Hans Dissing og Otto Weitling)

Billedkunst |

L.A. Ring, Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900. Fra Randers Kunstmuseum

Kanonudvalget: Billedhugger, professor Hein Heinsen (formand), direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker Bente Scavenius, billedkunstner, professor Bjørn Nørgaard, billedkunstner og forfatter Sophia Kalkau.

• 
  Solvognen (værkets skaber er ukendt, ca. 1300 f.Kr.)


• 
  Opstandelsen (Unionsmesteren, ca. 1440)


• 
  Bordesholmalteret (Hans Brüggemann, fuldført 1521)


• 
  Frederik V (J.F.J. Saly, afsluttet i 1771)


• 
  Jason med det gyldne skind (Bertel Thorvaldsen, fuldført 1828)


• 
  Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk (C.W. Eckersberg, udført 1813-1816)


• 
  Efterårsmorgen ved Sortedamssøen (Christen Købke, 1838)


• 
  Støvkornenes dans i solstrålerne (Vilhelm Hammershøi, 1900)


• 
  Sommerdag ved Roskilde Fjord (L.A. Ring, 1900)


• 
  Det Store Relief (J.F. Willumsen, 1923-1928)


• 
  Stående kvinde (Astrid Noack, udført 1937-1943)


• 
  Stalingrad (Asger Jorn, udført 1957-1972)

Design og kunsthåndværk |

PH-lampe.

Kontorstol med Kevihjul-designede hjul

Kanonudvalget: Arkitekt, lektor Merete Ahnfeldt-Mollerup (formand), designer og keramiker Erik Magnussen, designer Astrid Krogh, keramiker Ursula Munch-Petersen, designer Louise Campbell.

• 
  Vikingeskib, Skuldelev 2 (skaber ukendt, bygget omkr. 1042 i Dublin)


• 
  Flora Danica (flere kunstnere, 1752-1803)


• 
  Thorvald Bindesbølls livsværk (1846-1908)


• 
  Knud V. Engelhardts livsværk (1882-1931)


• 
  Marie Gudme Leths livsværk (1895-1997)


• 
  PH's skærmsystem (Poul Henningsen, 1925 – udvikles stadig)


• 
  Testel (Gertrud Vasegaard, 1956)


• 
  Gedser forsøgsmølle (Johannes Juul, 1957)


• 
  Pantonstolen (Verner Panton, 1960)


• 
  Polyetherstol (Gunnar Aagaard Andersen, 1964)


• 
  Kevihjulet (Jørgen Rasmussen, 1965)


• 
  Facadesystem (Fiberline Composites & Jan Søndergaard, 2006)

Film |

Kanonudvalget: Filminstruktør Susanne Bier (formand), Kunstnerisk leder Vinca Wiedemann, direktør Tivi Magnusson, forfatter og anmelder Ole Michelsen, programchef Jacob Neiiendam.

• 
  Du skal ære din hustru (Carl Th. Dreyer, 1925)


• 
  Vredens Dag (Carl Th. Dreyer, 1943)


• 
  Ditte Menneskebarn (Bjarne Henning-Jensen, 1946)


• 
  Soldaten og Jenny (Johan Jacobsen, 1947)


• 
  Sult (Henning Carlsen, 1966)


• 
  Bennys Badekar (Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller, 1971)


• 
  Matador (Erik Balling, 1978-1982)


• 
  Kundskabens træ (Nils Malmros, 1981)


• 
  Babettes gæstebud (Gabriel Axel, 1987)


• 
  Pelle Erobreren (Bille August, 1987)


• 
  Festen (Thomas Vinterberg, 1998)


• 
  Idioterne (Lars von Trier, 1998)

Litteratur |

Leonora Christina, Jammersminde.

Kanonudvalget: Professor Finn Hauberg Mortensen (formand), professor Erik A. Nielsen, forfatter Mette Winge, forfatter Claes Kastholm Hansen, forfatter Jens Christian Grøndahl.

• 
  Leonora Christina (1621-98): Jammers Minde, nedskr. 1673-74, udgivet 1869
  


• 
  Steen Steensen Blicher (1782-1848): "Præsten i Vejlbye", 1829.


• 
  H.C. Andersen (1805-75): "Den lille Havfrue" fra Eventyr fortalte for Børn, 3. hft., 1837.


• 
  Søren Kierkegaard (1813-55): Enten - Eller, 1843.


• 
  J.P. Jacobsen (1847-85): Fru Marie Grubbe, 1876.


• 
  Herman Bang (1857-1912): Ved Vejen fra Stille Eksistenser, 1886.


• 
  Henrik Pontoppidan (1857-1943): Lykke-Per, 1898-1904.


• 
  Johannes V. Jensen (1873-1950): Kongens Fald, 1900-01.


• 
  Karen Blixen (1885-1962): Vinter-Eventyr, 1942.


• 
  Klaus Rifbjerg (1931-2015): Og andre historier, 1964.


• 
  Inger Christensen (1935-2009): Sommerfugledalen, 1991.


• Lyrikantologi med flg. tekster:
  
  • 
    Folkevise: "Ebbe Skammelsøn". DgF 354A. DDL før 1800, s. 12.
  
  
  • Folkevise: "Germand Gladensvend". DgF 33C. DDL før 1800, s. 5.
  
  
  • 
    Thomas Kingo (1634-1703): "Hver har sin Skæbne" (Sorrig og Glæde...) fra Samlede Skrifter, bd. 3, s. 233. DDL før 1800, s. 120.
  
  
  • 
    H.A. Brorson (1694-1764): "Den yndigste Rose er funden" fra Troens rare Klenodie. DDL før 1800, s. 172.
  
  
  • 
    Johs. Ewald (1743-81): "Til Siælen. En Ode" fra Samtlige Skrifter, bd. 1, 1780. DDL før 1800, s. 230.
  
  
  • 
    A.W. Schack V. Staffeldt (1769-1826): "Indvielsen" fra Digte 1804. DDL, 1800-70, 1, s. 1.
  
  
  • 
    Adam Oehlenschläger (1779-1850): "Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge" fra Digte 1803, 1802. DDL, 1800-70, 1, s. 32.
  
  
  • 
    N.F.S. Grundtvig (1783-1872): "De levendes Land" hskr. Trykt første gang i Poetiske Skrifter bd. 5, 1883. DDL, 1800-70, 1, s. 120.
  
  
  • 
    Chr. Winther (1796-1876): "Rosa unica", nr. 41 fra Lyriske Digte, 1849. DDL 1800-70, 2, s. 108.
  
  
  • 
    Emil Aarestrup (1800-56): "Paa Sneen" fra Digte, 1838. DDL 1800-70, 2, s. 147.
  
  
  • 
    Holger Drachmann (1846-1908): "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" fra Sange ved Havet – Venezia, 1877. DDL efter 1870, s. 10.
  
  
  • 
    Sophus Claussen (1865-1932): "Ekbatana" fra Valfart, 1896. DDL efter 1870, s. 44.
  
  
  • 
    Jeppe Aakjær (1866-1930): "Aften (Stille, Hjerte, Sol gaar ned)" fra Ræbild-Kantate, 1912. Trykt i Politiken, 4/8 1912.
  
  
  • 
    Thøger Larsen (1875-1928): "Den danske Sommer (Danmark, nu blunder den lyse Nat)" fra Slægternes Træ, 1914. Først trykt i Politiken, 13/6 1914. DDL efter 1870, s. 117.
  
  
  • 
    Tom Kristensen (1893-1974): "Det er Knud, som er død" fra Mod den yderste Rand’', 1936. DDL efter 1870, s. 160.
    
  
  
  • 
    Jens August Schade (1903-78): "Læren om staten" fra Sjov i Danmark, 1928, s. 81.
  
  
  • 
    Gustaf Munch-Petersen (1912-38): "det underste land" fra det underste land, 1933. DDL efter 1870, s. 241.
  
  
  • 
    Thorkild Bjørnvig (1918-2004): "Anubis" fra Anubis, 1955. DDL efter 1870, s. 261.
  
  
  • 
    Ole Sarvig (1921-81): "Regnmaaleren" fra Grønne Digte, 1943. DDL efter 1870, s. 272.
  
  
  • 
    Morten Nielsen (1922-44): "Øjeblik" fra Efterladte Digte, 1945, s. 57.
  
  
  • 
    Frank Jæger (1926-77): "Sidenius i Esbjerg" fra Cinna og andre Digte, 1959, s. 89.
  
  
  • 
    Ivan Malinowski (1926-1989): "Myggesang" fra Galgenfrist, 1958. DDL efter 1870, s. 279.
  
  
  • 
    Per Højholt (1928-2004): "Personen på toppen" fra Det gentagnes musik, Praksis 9, 1989, s. 31.
  
  
  • 
    Henrik Nordbrandt (1945-): "Violinbyggernes by" fra Violinbyggernes by – Digte 1985, s. 24.
  
  

Musik |

Program til premieren på Carl Nielsens Maskarade.

Kanonudvalget: Kor- og orkesterchef Per Erik Veng (formand), forfatter Jørgen I. Jensen, redaktionschef Torben Bille, forskningsbibliotekar og forfatter Inger Sørensen, musiker og forfatter Henrik Marstal.

Partiturmusik |

• 
  Holger Danske (F.L.Æ. Kunzen, 1789)


• 
  Otte morgensange og Syv aftensange (C.E.F. Weyse, 1837, 1838)


• Tre galopper: "Telegraph-Galop", "Champagne-Galop", "Københavns jernbanedampgalop" (H.C. Lumbye, 1844, 1845, 1847)


• 
  Elverskud (Niels W. Gade, 1854)


• 
  Vølvens spådom (J.P.E. Hartmann, 1872)


• 
  Drot og marsk (Peter Heise, 1878)


• 
  Maskarade (Carl Nielsen, 1906)


• 
  Symfoni nr. 4 'Det Uudslukkelige' (Carl Nielsen, 1916)


• 
  Antikrist (Rued Langgaard, 1923)


• 
  Symfoni nr. 3 (Per Nørgård, 1976)


• 
  Symfoni-Antifoni (Pelle Gudmundsen-Holmgreen, 1978)


• Højskolesange (Sangantologi). Liste:
  
  • "Den signede dag med fryd vi ser". C.E.F. Weyse (1826). Tekst: N.F.S. Grundtvig (1826).
  
  
  • "Det var en lørdag aften". Folkemelodi, tekst folkevise, gendigtet af Svend Grundtvig 1849.
  
  
  • "En yndig og frydefuld sommertid". Folkemelodi og tekst fra Mariageregnen. Trykt i A.P. Berggreens Danske folkesange (1869).
  
  
  • "Vi sletternes sønner". Carl Nielsen (1906). Tekst: Ludvig Holstein (1903).
  
  
  • "Jens Vejmand". Carl Nielsen (1907). Tekst: Jeppe Aakjær (1905).
  
  
  • "Det er hvidt herude". Thomas Laub (1914). Tekst: St.St. Blicher (1838).
  
  
  • "Danmark, nu blunder den lyse nat". Oluf Ring (1922). Tekst: Thøger Larsen (1914).
  
  
  • "I Danmark er jeg født". Poul Schierbeck (1926). Tekst: H.C. Andersen (1850).
  
  
  • "Jeg ser de bøgelyse øer". Thorvald Aagaard (1931). Tekst: L.C. Nielsen (1901).
  
  
  • "Du gav os de blomster, som lyste imod os". Otto Mortensen (1939). Tekst: Helge Rode (1921).
  
  
  • "Septembers himmel er så blå". Otto Mortensen: (1949). Tekst Alex Garff (1949).
  
  
  • "Vi elsker vort land". P.E. Lange-Müller (1887)/Shu-bi-dua (1980). Tekst: Holger Drachmann (1885).
  
  

Populærmusik |

• Et udvalg af 12 sange (Kai Normann Andersen, 1925-59)
  
  • "Musens sang"
  
  
  • "Den allersidste dans"
  
  
  • "Pige træd varsomt"
  
  
  • "Åh, hvor jeg, ih, hvor jeg, uh, hvor jeg vil"
  
  
  • "I dit korte liv"
  
  
  • "Man binder os på mund og hånd"
  
  
  • "Alle går rundt og forelsker sig"
  
  
  • "Gå ud og gå en tur"
  
  
  • "Glemmer du"
  
  
  • "Titte til hinanden"
  
  
  • "Drømmeland"
  
  
  • "Gå med i lunden"
  
  


• 
  Dansk guldalderjazz Vol. 1-4 (Antologi af guldalderjazz, 1933-49)


• 
  The Savage Rose (The Savage Rose, 1968)


• 
  Værsgo (Kim Larsen, 1973)


• 
  Svantes viser (Benny Andersen og Povl Dissing, 1973)


• 
  Live sådan (Gasolin', 1976)


• 
  Supertanker (Kliché, 1980)


• 
  Tidens tern (C.V. Jørgensen, 1980)


• 
  Stjerne til støv (Sebastian, 1981)


• 
  Aura (Palle Mikkelborg m. Miles Davis, 1984/1985)


• 
  Nærmest Lykkelig (TV-2, 1988)


• 12 evergreens (sangantologi)
  
  • "Solitudevej". Sven Gyldmark/Poeten – fra Cirkusrevyen 1953. Sunget af Elga Olga Svendsen.
  
  
  • "Er du dus med himlens fugle". Sven Gyldmark & Erik Leth – fra filmen Vagabonderne på Bakkegården, 1958. Sunget af Poul Reichhardt.
  
  
  • "Heksedansen (Her kommer mutter med kost og spand)". Vidar Sandbeck & Peter Mynte – single, 1960. Sunget af Rachel Rastenni.
  
  
  • "To lys på et bord". Bjarne Hoier & Ida From – fra Dansk Melodi Grand Prix 1960. Sunget af Otto Brandenburg.
  
  
  • "Dansevise". Otto Francker & Sejr Volmer-Sørensen – fra Dansk Melodi Grand Prix 1963. Fremført af Grethe og Jørgen Ingmann.
  
  
  • "Duerne flyver". Bent Fabricius-Bjerre & Klaus Rifbjerg – fra filmen Jeg er sgu min egen, 1967. Sunget af Cæsar.
  
  
  • "Så længe jeg lever". John Mogensen – single, 1970, også på albummet af John Mogensen: John, 1973. Sunget af John Mogensen.
  
  
  • "Smuk og dejlig". Anne Linnet/Anne Linnet – fra albummet Shit & Chanel, 1975. Fremført af Shit & Chanel.
  
  
  • "Under bøgen". Peter A.G. Nielsen/Gnags – fra albummet Er du hjemme i aften, 1977. Fremført af Gnags.
  
  
  • "Danmark". Shu-bi-dua – fra Shu-bi-dua: 78'eren, 1978. Fremført af Shu-bi-dua.
  
  
  • "Danse i måneskin". Frans Bak & Niller Skovgård – fra Dansk Melodi Grand Prix 1987. Fremført af Trine Dyrholm & Moonlighters.
  
  
  • "Kald det kærlighed". Lars Lilholt – fra Lars Lilholt Band: Portland, 1986. Fremført af Lars Lilholt Band.
  
  

Scenekunst |

Marie Taglioni i Sylfiden, koreograferet af Bournonville med musik af Løvenskiold.

Kanonudvalget: Teaterchef Flemming Enevold (formand), chefdramaturg Karen-Maria Bille, dramatiker Jokum Rohde, skuespiller Sonja Richter, forfatter og anmelder Erik Aschengreen.

• 
  Jeppe på Bjerget (Ludvig Holberg, 1722)


• 
  Aladdin, eller Den forunderlige Lampe (Adam Oehlenschläger, 1805)


• 
  Sylfiden (August Bournonville, Herman Severin Løvenskiold, 1836)


• 
  Indenfor Murene (Henri Nathansen, 1912)


• 
  Ordet (Kaj Munk, 1932)


• 
  Anna Sophie Hedvig (Kjeld Abell, 1939)


• 4 revynumre:
  
  • "Man binder os på mund og hånd" (Liva Weel, 1940)
  
  
  • "Skolekammerater" (Kellerdirk, 1956)
  
  
  • "Brev til Bulganin" (Osvald Helmuth, 1957)
  
  
  • "Fingernummeret" (Dirch Passer, 1974)
  
  


• 
  Etudes (Harald Lander, Knudåge Riisager, 1948)


• 
  Enetime (Flemming Flindt, Georges Delerue, 1963)


• 
  Julemandshæren (Solvognen, 1974)


• 
  Sort Sol Live, Carlton og Wurst (Sort Sol, 1986-1987)


• 
  Majonæse (Jess Ørnsbo, 1988)

Børnekanon |

Udvalget opstod spontant under arbejdet med de øvrige kanonområder. Der er derfor ikke noget selvstændigt udvalg, men alle øvrige udvalg har budt ind herpå.

• 
  Byggelegepladsen (C.Th. Sørensen, 1931)


• 
  De små synger (Gunnar Nyborg-Jensen (red.), 1948)


• 
  Palle alene i Verden (film af Astrid Henning-Jensen, 1949)


• "Anders And og den gyldne hjelm" (Carl Barks, 1954)


• 
  Høj stol (Nanna Ditzel, 1955)


• 
  Legoklodsen (Godtfred Kirk Christiansen, 1958)


• 
  Silas og den sorte hoppe (Cecil Bødker, 1967)


• 
  Halfdans ABC (Halfdan Rasmussen & Ib Spang Olsen, 1967)


• 
  Kaj og Andrea (Katrine Hauch-Fausbøll, 1971ff.)


• 
  Go' sønda' morn' (Anne Linnet, 1980)


• 
  Gummi Tarzan (film af Søren Kragh-Jacobsen, 1981)


• 
  Nøddeknækkeren (Steen Koerner, 2003)

Se også |

• 
  Torben Weinreich – han har angívet en alternativ kanon for børnelitteratur.

Henvisninger |

Eksterne henvisninger |

• 
  Kulturministeriets hjemmeside
  
  • 
    Kulturkanon (fil i PDF-format)


• 
  Berlingske Tidendes Kulturkanon
  
  • 
    Berlingske Kulturkanon (fil i PDF-format)


• DR's folkelige kanonprojekt


• Kulturministeriet om eliteidrættens kanon


• Kulturkanon.dk


• Kulturkanon på Det Kongelige Bibliotek: Litteratur, musik, scenekunst