Ndebo kirke
Tilbage til forsiden
Se Ndebo kirke p bakken over Esrom s. Ndebo
ligger 10 km. nord for Hillerd i Nordsjlland.
Der springer en kilde i den bakke som kirken er
bygget p, s Ndebo kirke har vret en valfartskirke. Der pibler
stadig en smule vand i den hellige Magdalenas kilde og der er muret
en fin grotte op over stedet. Se billedsiden.
Kirken er romansk, men de arrede mure vidner om
mange ombygninger, flest i 1400-tallet hvor hvlvingerne kom til.
Her udvidedes kirken ogs mod vest, det var tilsyneladende planen at
bygge et trn til. Men det skete ikke. I dag rummer trnrummet den
gamle dbefont hvis granitdel ligner foden af en sjle. I
1500-tallet kom vbenhuset til.
I stedet for et egentligt trn, forsynede man
kirken med et lille trtrn i 1739. I 1840 udvidede man koret med en
apsisbue. Den er lavet i gule mursten og skmmer voldsomt det fine
kampestensudtryk som ellers kendetegner den charmerende kirke p
bakken.
Kalkmalerierne
Inde i kirken er det de levende kalkmalerier p
hvlv og vgge som frst fanger jet. De udgr en festlig blanding
af ornamentik og fortllende billeder.
Malerierne i skibet og delvis i koret et malet
af De store nsers maler omkring 1350-75. Mens malerierne i
trnrummet er malet af Undlsemesteren, ogs kaldet Unionsmesteren,
fordi han har malet i kirker i bde Danmark, Sverige og Norge. De er
fra 1400-1425.
De store nsers maler
I skibets vestligste fag ser man i hvlvingen
syndefaldet, uddrivelsen af paradiset og Adam og Evas hrde liv p
jorden. Det kan vre svrt at overskue billederne da der er opbygget
et pulpitur lige under dem. Til gengld kan man komme helt tt p
malerierne hvis man kravler op ad trappen til pulpituret hvor orglet
er placeret. Se billedsiden.
Nr man studerer billederne, forstr man
hvorfor deres maler fik navnet De store nsers maler. I bgerne str
at han sikkert er teologisk skolet men har en primitiv maleteknik.
Det er bl.a. de store nser som falder kenderne for brystet. Jeg
synes at hans stil er kraftig og karakterfuld og spiller flot sammen
med ornamentikken som indrammer dem. Men det er ogs rigtigt at
figurtegningen mange steder er barnlig og primitiv. P grund af det
utraditionelle teologiske indhold i nogle billeder har man gttet p
at han er en munk fra Esrum kloster. Men han har ogs udsmykket en
kirke i Sverige.
I diskussion med Vorherre
Frst ser vi Adam og Eva spise hver sit ble
fra kundskabens tr. De er splitterngne og de argumenterer
tilsyneladende med Vorherre om det rimelige i deres udvisning. De
lfter armen og ser p ham som er de midt i en diskussion og Eva
peger p slangen og giver den skylden.
Mellem Adam og Eva ses tret og slangen som
snor sig om det. Den lfter sig fornemt i en skn kvindeskikkelse
med krone p hovedet. Adams karakteristiske ansigt med fuldskg
kigger p os beskuere som bad han os afgre hvem der har ret.
Mellem Adam og Vorherre ses en af de
karakteristiske svampelignende blomster som er en del af
ornamentikken.
I nste billede uddriver Gabriel Adam og Eva af
paradiset. Nu skjuler de deres kn med store buske af blade.
Paradiset er skildret som en borg, ud af hvis bne dr en masse
ansigter kigger.
Livet p jorden for de uddrevne skildres som en
flittig og brnerig bondefamilie. Adam har ganske vist den dyrehud
med hoved i nakken p, som Gud forsynede ham med, men ellers er det
bondens daglige sysler der skildres. Adam hakker i og bereder
jorden, mens Eva spinder og passer sin store brneflok. Der er ikke
smil p lberne, men alvor og koncentration om den store opgave at
opfylde og brdfde jorden. Eva har ikke mindre end 14 brn p
billedet, jeg ser nu kun 13, men tl selv. Det er en flot malet
figurgruppe.
Det fjerde billede, bag orglet, viser en
siddende mand som fr bundet bind for jnene af to svende. Bolvig
foreslr i Kalkmalerier i Danmark at det skildrer en ukendt
legende om Adam fordi han har Adams skg og underansigt under
bindet. Se billedsiden.
En meget lang stige
Det nste fag mod st skildrer Jesu
lidelseshistorie. Frst vises hvordan Jesus fres frem for Herodes
af to svende. Herodes sidder p en tronstol med strittende ben. Og
Peter str til venstre. Hvorfor er han med her?
S vises piskningen af Jesus. De to bdler har
stramme hoser/bukser og spidse sko, de er onde og forfngelige.
Jesus str bag en meget tynd sjle, men det lykkes
ham at vride hovedet rundt om sjlen s vi kan se det.
I korsfstelsesbilledet hnger Jesus alene og
forpint mellem to bdler. Den ene er kravlet op ad en meget lang
stige for at hamre en nagle gennem Jesu venstre hnd. Mens den
anden, soldaten Longinus, stikker sit spyd i siden p Jesus. Korset
er mrkeligt X-formet. Jesu ansigt er roligt, han stirrer lidt opad
med sit skg og sin magtfulde tornekrone. Ansigtets ro str i
modstning til den martrede krop. INRI, Jesus af Nazaret, jdernes
konge, str der ovenover.
Tilsidst i dette fag ses gravlggelsen. Jesus
ligger i sin kiste og ved den str Paulus med sit svrd og en stor
kalk. Overfor ham str Peter med sin ngle og en stor kost. Peter og
Paulus m vre meget betydningsfulde i Ndebo kirke, for de optrder
gang p gang i situationer hvor de traditionelt ikke hrer hjemme.
Den frste himmelkroning
Korets malerier er svre at se. Undlsemesteren
overmalede de frste motiver med fire evangelistsymboler. I
restaureringen har man bevaret 3 af disse symboler dog indrammet af
den tidligere malers ornamentik, mens man p den fornemme stvg har
bevaret en desvrre ret udvisket himmelkroning, malet af De store
nsers maler.
P billedet velsigner Jesus den nyligt kronede
Maria som lfter sine hnder tilbedende mod ham. Jesus ansigt har de
samme stirrende intense jne som i korsfstelsesbilledet.
Den anden himmelkroning
I trnrummet har Undlsemesteren malet en
anderledes elegant og velbevaret himmelkroning, ogs her er det p
stvggen. Motivet er det samme, velsignelse og tilbedelse. Men
bnken de sidder p, er forsynet med fine puder og man kan se at det
er jordkloden som Jesus sidder med p skdet. Deres ansigter,
dragter, kroner og glorier er fornemt og detaljeret malede. Bag dem
spiller to engle p lut og fiol. Et himmelsk ensemble.
Nedenunder ses de hellige tre kongers
tilbedelse af Jesusbarnet. Jesus str op p moderens skd og leger
med gaverne i den frste konges skrin, samtidig med at han velsigner
den knlende konge. Marias stol er ligesom bnken i himmelkroningen
forsynet med et perspektiv. Undlsemesteren er dygtig og teoretisk
veluddannet. Til hjre ses Josef som en ldre herre med vandrestav
og koen og slet der hrer med til fdselsscenen.
I hjre del er vi ude p en grd i nrheden af
Ndebo, mens den venstre del er en allegori p vasalkongers
tilbedelse af den verste konge. Det kunne vre dronning Margrethe
d. 1 som tager imod hyldesten p sin sn, Erik af Pommerens, vegne.
Margrethe regerede 1375-1412.
Jesu brude
P sydvggen ses to helgeninder. Det er Sct.
Katharina af Alexandria som kendes p hjulet og svrdet, til hjre.
Hun ngtede at gifte sig med en hedensk kejser, derfor skulle hun
snittes i stykker af et hjul med knive p. Men det splintredes af et
lyn, hvorfor det blev ndvendigt at halshugge hende.
Den anden er Sct. Barbara med sit trn. Ogs
hun ngtede at gifte sig hvorfor faderen lukkede hende inde i et
trn. Begge valgte de at blive Jesu brude, som s mange nonner
valgte det dengang billederne blev malede.
P vggen overfor ses endnu to helgener med
glorier, den ene med en kirkemodel, den anden med en bog. De kloge
kan ikke identificere dem. Men vi kan glde os over det smukke og
flsomme maleri.
P vestvggen ses Peter, Paulus og Johannes med
sit giftbger. De er vidner til himmelkroningen overfor. De er mske
trukket frem i Ndebo kirkes udsmykning fordi den var indviet til
dem. Se billedsiden.
Altertavlen
Kirken har en fornem altertavle med et
trefljet maleri af korsfstelsen. I sidefelterne er malede to
knlende stiftere med hver sin helgen ovenover. Tavlen er
nederlandsk og fra 1500-1520.
Juni 2009
Tilbage til forsiden
| 
