Sankt Petersborg Санкт-Петербург
Sankt Petersborgs byvåben Sankt Petersborgs byflag
Overblik
Land:	Rusland
Motto:	Piter Питер
Borgmester (fra 2018)[1]	Aleksandr Beglov
Føderalt distrikt:	Nordvestlige
Føderal enhed:	Føderal by
Grundlagt:	27. maj 1703[2]
Postnr.:	199406, 190000
Demografi
Indbyggere:	5.351.935 (2018, 2018)[3]
- Areal:	1.439 km²
- Befolkningstæthed:	3.719 pr. km²
Storbyområde:	5.400.000-6.200.000 Iflg. forskellige skøn
Andet
Tidszone:	Moskva-tid
Højde m.o.h.:	3 m
Hjemmeside:	gov.spb.ru
Oversigtskort
Nordvestlige føderale distrikts beliggenhed i Rusland
Sankt Petersborg Sankt Petersborgs beliggenhed i Nordvestlige føderale distrikt 59°56′N 30°16′Ø / 59.933°N 30.267°Ø / 59.933; 30.267

Koordinater: 59°56′N 30°16′Ø / 59.933°N 30.267°Ø / 59.933; 30.267

UNESCO Verdensarvsområde Den gamle bydel i Sankt Petersborg og relaterede monumenter
Land	Rusland
Type	Kultur
Kriterium	i, ii, iv, vi
Reference	540
Indskrevet	1990
v d r

Kanal i Sankt Petersborg

Sankt Petersborg (russisk: Санкт-Петербу́рг, tr. Sankt-Peterbúrg i daglig tale "Питер" (dansk: ~ Piter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt 5.351.935 (2018, 2018)^[3] indbyggere, men det reelle indbyggertal er sandsynligvis højere pga. indvandring til byen fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.

Byen har været kendt som Petrograd (russisk: Петроград, 1914–1924) og Leningrad (russisk: Ленинград, 1924–1991). Det nuværende russiske navn, der er tysk inspireret, blev genindført i 1991.

En af byens berømte indbyggere er den russiske præsident, Vladimir Putin.

Historie |

Sankt Petersborg blev grundlagt i 1703 af Peter den Store i en sump. Ingermanland, hvori byen blev grundlagt, havde været under svensk kontrol siden freden i Stolbova i 1617, hvor Rusland afstod området, men blev genindtaget af Rusland i begyndelsen af Den store nordiske krig (1700–1721). Området blev officielt afstået til Rusland i 1721. Byen blev anlagt som Ruslands "vindue til Europa" som led i Peter den Stores planer om at tiltrække vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle, håndværkere m.v.

Efter udbruddet af 1. verdenskrig blev byen 31. august 1914 omdøbt på ordre af tsar Nikolaj 2. for at undgå, at den russiske hovedstad fortsat bar et tyskklingende navn. Det nye navn Petrograd betød som det oprindelige "Peters By". Byen blev efter Februarrevolutionen 1917 og tsardømmets fald hjemsted for tre på hinanden følgende borgerlige regeringer, der arbejdede for at give Rusland en grundlov og afholde frie valg. Den borgerlige regerings magt blev imidlertid udfordret af bolsjevikpartiet, der krævede magten overdraget til fabriksarbejderne på trods af, at disse udgjorde et meget lille mindretal i byen og endnu mindre på landsplan.

Befolkningsudvikling i Sankt Petersborg.

Afgørende for at bolsjevikkerne kunne overtage magten i byen under Oktoberrevolution var Lenins ankomst til byen. Han var af tyskerne blevet hjulpet ud af sit eksil i Schweiz.

Oktoberrevolutionen i 1917 brød ud i Petrograd og blev startskuddet til den russiske borgerkrig. Under den blev byen en højborg for bolsjevikkerne og var sammen med Moskva deres stærkeste bastion. Byen forblev Ruslands hovedstad, indtil Lenin og hans styre flygtede til Moskva 5. marts 1918. Lenin døde i Moskva 23. januar 1924, og tre dage efter blev Petrograd omdøbt til Leningrad ("Lenins By").

Da Finland blev angrebet i november 1939, blev det forsøgt retfærdiggjort ved en påstand om, at Sovjetunionen ville styrke forsvaret af Leningrad. Historiske finske bosætninger lå stadig tæt på Leningrads forstæder, fordi Peter den Store havde anlagt sin hovedstad på fremmed erobret land. Stalin ønskede at deportere hele områdets finske befolkning.

Under 2. verdenskrig blev byen udsat for kraftige tyske angreb, men det lykkedes aldrig tyskerne at erobre byen. De belejrede byen i mere end 900 dage, hvor den kun havde forbindelse til resten af Sovjetunionen via en jernbane over Ladoga-søen. Belejringen af Leningrad kostede ca. 800.000 af byens 3.000.000 indbyggere livet. Byen blev på grund af sit mod den første sovjetiske by, der fik hæderstitlen "Helteby". I visse officielle sammenhænge bruges navnet "Heltebyen Leningrad" stadig.

Efter Sovjetunionens opløsning udskrev bystyret i Leningrad en folkeafstemning om, hvorvidt byen skulle have sit gamle navn tilbage. 54% stemte for, og 6. september 1991 var Sankt Petersborg tilbage på landkortet. Provinsen, der omkranser byen, bærer imidlertid stadig det sovjetiske navn Leningrad oblast. Selve byen er en føderal by.

Geografi |

Nevafloden løber gennem det meste af centrum af byen. Til venstre - Kysten af Vasilijøen, center - Neva, Peter og Paul-fæstningen og Treenighedsbroen, til højre - Paladsbryggen med Vinterpaladset

Den gyldne kuppel på Isak-katedralen dominerer byens horisont

Kort over den føderale by Sankt Petersborg. Se Administrativ inddeling af Sankt Petersborg.

Satellitbillede af Sankt Petersborg

Sankt Petersborg bys areal er 605,8 km², mens arealet for den føderale enhed, der indeholder Sankt Petersborg by er 1.439 km². Byen er delt op i 81 kommunale okrugs, ni kommunale byer og 21 kommunale bosættelser. De kommunale byer er Kolpino, Krasnoje Selo, Kronstadt, Lomonosov, Pavlovsk, Petergof, Pusjkin, Sestroretsk og Zelenogorsk.

Petersborg ligger langs bredden af Nevabugten og Den Finske Bugt, samt på øer i floddeltaet. Den største er Vasilijøen (udover den kunstige ø mellem Obvodnijkanalen og Fontanka og Kotlin i Nevabugten), Petrogradskij, Dekabristov og Krestovskij. Sidstnævnte sammen med Jelagin og Kamennyj øerne er hovedsageligt dækket af parker. Det karelske næs, nord for byen, er et populært ferieområde. I syd krydser Sankt Petersborg Baltiske-Ladoga klint og når til Izjoraplateauet.

Sankt Petersborgs højde spænder fra havniveau til sit højeste punkt, Orekhovaya bakken, på 175,9 m i Duderhofer bakkerne mod syd. En del af byens, vest for Liteyny Prospekt, kun 4 m over havet, og har lidt under talrige oversvømmelser. Oversvømmelserne i Sankt Petersborg bliver udløst af højvande i Østersøen forårsaget af meteorologiske forhold, vestenvind i Neva-bugten. De mest katastrofale oversvømmelser er: 1824, 421 centimeter over havets overflade, over tre hundrede bygninger blev ødelagt^[4], 1924, 380 centimeter, 1777, 321 centimeter, 1955, 293 centimeter og 1975, 281 centimeter. For at forhindre oversvømmelser er Sankt Petersborgdæmningen bygget.^[5]

Siden 1700-tallet er området, hvor byen ligger, blevet udvidet ved opfyldning, nogle steder er der fyldt op med mere end 4 meter og flere tidligere øer er blevet landfaste, samtidigt er hydrologien i byen blevet ændret. Ud over Neva og dens bifloder, er andre vigtige floder i den føderale by Sankt Petersborg Sestra, Óchta og Izjora. Den største sø er Sestroretskij razliv mod nord, fulgt af Lachtinskij razliv, Suzdal søerne og andre mindre søer.

På grund af placeringen ved ca. 60° N varierer dagens længde i Sankt Petersborg: fra 5 timer og 53 minutter til 18 timer og 50 minutter. Fra midten af maj til midten af juli, hvor tusmørket kan vare hele natten, kaldes "Sankt Petersborg hvide nætter".

Klima |

Sankt Petersborg har ifølge Köppens klimaklassifikation (Dfb) et fugtigt kontinentalklima. Med udpræget modererende indflydelse fra Østersøen, der resulterer i varme, fugtige og korte somre og lange, kolde våde vintre.

Den gennemsnitlige dagtemperatur i juli er 23° C; med maksimumtemperatur på 37,1° C, målt under den nordlige halvkugles hedebølge i 2010.^[6] Vinter minimumstemperatur på -35,9° C blev målt i 1883. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 5,8° C. Nevafloden fryser normalt til i november/december, og isen bryder op i april. Fra december til marts er der i gennemsit 118 dage med snedække, som når en gennemsnitlig dybde på 19 cm i februar.^[7] Byen er i gennemsnit frostfri i 135 dage om året. Byen har et lidt varmere klima end forstæderne. Vejrforholdene er ganske variable hele året rundt.^[8][9]

Gennemsnitlig årlig nedbør er på 661 millimeter og når maksimum i sensommeren. Jordfugtighed er næsten altid høj på grund af lavere fordampning på grund af det kølige klima. Luftfugtigheden er 78% i gennemsnit, og der er i gennemsnitligt 165 overskyede dage om året.

Seværdigheder |

• 
  

  

  
  

  
  

  Panorama fra en park i Sankt Petersborg; til venstre i billedet, på kanalens fjerne bred, ses Eremitagen med Vinterpaladset.
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Isaak-katedralen.
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  Malo-Kalinkin broen.
  

  
  

  
  


• 
  

  

  
  

  
  

  St. Petersborgs institut for litteratur.
  

  
  

  
  

Den gamle bydel i Sankt Petersborg og relaterede monumenter blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1990 i henhold til kriterierne i, ii, iv og vi^[10]

Vigtige seværdigheder i byen:

Kultur |

Personer fra Sankt Petersborg |

Kategorien Personer fra Sankt Petersborg indeholder alle eksisterende artikler.

Bands fra Sankt Petersborg |

• Leningrad


• Alisa


• Akvarium


• Kino

Zenit Skt. Petersborg |

Byens største fodboldhold hedder Zenit Skt. Petersborg. De spiller i den bedste russiske række, og vandt 2008-udgaven af UEFA cuppen.
Klubbens forhenværende angriber Andrej Arsjavin er anfører for det russiske landshold, og klubben er i skarp konkurrence med hovedstadsklubben CSKA Moskva om at førende hold i ligaen.

Venskabsbyer |

Sankt Petersborg er venskabsby med følgende byer:^[11]

Referencer |

Se også |

• Liste over byer i Rusland

Eksterne henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sankt Petersborg

v d r Byer udnævnt til heltebyer i det tidligere Sovjetunionen Heltebyer Minsk Smolensk Kijev Odessa Murmansk Leningrad (Sankt Petersborg) Tula Moskva Sevastopol Kertj Novorossijsk Stalingrad (Volgograd) Heltefort Brest-fortet

v d r Verdensarvsområder i Rusland (liste/Europa, liste/Asien) efter føderalt distrikt Centrale Opstandelseskirken i Kolomenskoje Moskvas Kreml og Den Røde Plads Novodevitjij Kloster Troitse-Sergijeva lavra De hvide monumenter i Vladimir og Suzdal Jaroslavls historiske centrum Sydlige Det vestlige Kaukasus Nordvestlige Den kuriske landtange1 Ferapontov Kloster Kizhi Pogost Komis urskove De historiske monumenter i Novgorod og omegn Den gamle bydel i Sankt Petersborg og relaterede monumenter Kulturelle og historiske bygninger på Solovetskij-øerne Struves meridianbue2 Fjernøstlige Lenas Søjler Kamtjatkas vulkaner Det centrale Sikhote-Alin Wrangeløen Sibiriske De gyldne bjerge i Altaj Bajkalsøen Putorana Plateauet Uvs Nuur-bækkenet3 Volgas Bolgar Kazans Kreml Nordkaukasiske Derbents citadel, gamle bydel og fæstningsbygninger 1 Delt med Litauen. 2 Delt mellem Estland, Finland, Hviderusland, Letland, Litauen, Moldova, Norge, Rusland, Sverige og Ukraine. 3 Delt med Mongoliet.