Illustration af en arkitekt under arbejde med en bygningskonstruktion.

En arkitekt er en person, der formgiver vore fysiske omgivelser, eksempelvis bygninger, byer, haver eller møbler.

Betegnelsen "arkitekt" kommer fra græsk (arkhi-, mester + tekton, bygger) og kan oversættes til bygmester; erhvervet er da også lige så gammelt som den græske kultur, der i vidt omfang benyttede arkitekter.
Arkitektfaget spænder i dag bredt over by- og landskabsplanlægning, bybygning/byrumsindretning, byggeteknik, bygningskunst, visuel kommunikation, industrielt design mm.

Det gængse forløb indenfor et byggeri er, at arkitekten (eller bygningskonstruktøren) projekterer, evt. i samarbejde med ingeniører, et forslag som godkendes af bygherren. Arkitekten eller bygningskonstruktøren vælger, med mindre andet er givet, hvilke entreprenører der skal udføre de forskellige entrepriser f.eks. murer, tømrer, VVS mm. Herefter udarbejdes tidsfølgeplan som indeholder skæringspunkter, hvor forskellige delentrepricer skal være færdige. Gennem løbende byggemøder holdes parterne orienteret om byggeriets fremskriden, overholdelse af tidsfrister, eventuelle problemer mm. Arkitekten følger evt. gennem en byggepladsleder/bygningskonstruktør byggeriets gang for at sikre sig, at alt går rigtigt til. Ved færdiggørelse af tagkonstruktionen holdes med alle implicerede et rejsegilde. Ved byggeriets afslutning afholdes indvielse der markerer byggeriets afslutning.

Mens alt tegnearbejde tidligere blev udført på papir/manifold med penne, tegnetrekanter, omsætningsmålestok m.m. bliver tilsvarende arbejde i dag udført på computer ved hjælp af avancerede tegneprogrammer som f.eks. Revit, MicroStation, AutoCad, 3ds max, Rhino mv. Det giver udover store editeringsmæssige fordele også mulighed for meget virkelighedstro rumlig visualisering inkl. virtuelle "3D-vandringer" gennem det projekterede. De avancerede tegneprogrammer anvender i stigende grad BIM-modeller. BIM-modeller muliggør digital udveksling af modeller/underlag mellem faggrupper, samt øget information om mængder og koordinering af bygningsdele.

Arkitekter kan være selvstændige og/eller indgå i tegnestuesammenhæng på flere måder. Eller arbejde i det offentlige som sagsbehandlere i tekniske forvaltninger mv. På grund af den høje arbejdsløshed i faget^{[kilde mangler]} skønnes det, at kun ca. 30% af de færdiguddannede arbejder som arkitekt i traditionel forstand.

Arkitekten har hovedvægten på det æstetiske/form/mæssige og udfører tegningsarbejde. Ingeniøren beregner og dimensionerer konstruktionerne. Bygningskonstruktøren hjælper med byggetekniske forhold såsom tekniske detaljetegninger og snit.

Arkitektstudiet findes i København på Kunstakademiets Arkitektskole og i Aarhus på Arkitektskolen Aarhus. Studiet tager 5 år og afsluttes med et afgangsprojekt. Fra og med 2015 bliver studerende kun optaget gennem en optagelsesprøve. Man skal dog have en studentereksamen eller tilsvarende, for at kunne søge om optagelse. Der er stærk adgangsbegrænsning på studiet, da det har været et meget populært fag i mange år, og mange vælger at tage supplering ved hjælp af kunsthøjskolerne. Man kan også tage søsteruddannelsen som Landskabsarkitekt (cand.hort.arch) på Det Biovidenskabelige Fakultet, hvor der bliver optaget via karaktersnit.

Arkitekt-titlen er ikke beskyttet, men efter bestået afgangseksamen fra en af de nævnte skoler kan man kalde sig cand.arch. Kandidater fra en af arkitektskolerne kan opnå medlemskab af Akademisk Arkitektforening, deraf titlen arkitekt M.A.A.

Se også |

• Berømte arkitekter


• Arkitektur


• Bygningskonstruktør


• Design


• Havearkitekt


• Landskabsarkitekt


• Indretningsarkitekt


• Møbelarkitekt

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Arkitekt

Stub Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.