Volkswagen Polo IV før (2001−2005, øverste billede) og efter (2005−2009, nederste billede) facelift

Et facelift er i bilbranchen optiske og/eller tekniske modifikationer på en given køretøjsmodel.

De enkelte bilfabrikanter bruger som regel deres egne betegnelser for facelift, f.eks. LCI for Life Cycle Impulse (BMW) eller PA for Produktaufwertung (Volkswagen).

Generelt |

Modelændringer, hvor tekniske detaljer på en og samme bilmodel modificeres, finder hos nogle fabrikanter sted årligt og hos andre fabrikanter på et tilfældigt tidspunkt i den løbende masseproduktion. Det mest almindelige er at gennemføre et facelift cirka midtvejs i modellens levetid. Typisk omfatter et sådant facelift nye tilgængelige motorvarianter, yderligere udstyrsmuligheder samt optiske modifikationer, der som oftest berører detaljer som lygter eller kofangere. Angiveligt findes der i nogle tilfælde allerede ved introduktionen af en ny bilmodel planer om et senere optisk facelift. I modsætning til modelskift, hvor en helt nyudviklet model kommer på markedet, forbliver modellen efter et facelift teknisk set næsten identisk, men typisk med mindre detailmodifikationer. De fleste af ændringerne er af visuel karakter (f.eks. pyntelister, lygter, kølergrill, indtræk).

I rammerne af et facelift bliver den nye, forbedrede model som oftest lanceret som næste års årsmodel. Finder en modelændring for eksempel sted i efteråret i år N, lanceres bilen som "model N+1". Er det derimod i foråret, benyttes alt efter fabrikant i stedet betegnelsen M/II.

Et formål med facelifts er typisk at give en forsmag på en kommende helt ny model, og dermed øge salgstallene. Biler af den faceliftede model annonceres af fabrikanten som regel som nye modeller. Ukritiske medier følger denne duktus og beskriver ligeledes modelændringen som en nyudvikling.

Et facelift kan også inkludere en ændring af modelnavnet; dette var f.eks. tilfældet med omdøbningen af Audi 100 til A6 i 1994.

Afgrænsning |

Hvad der blot er et facelift og hvad der er en helt ny model, er meget omdiskuteret. Delvist omfangsrige facelifts og øget genbrug af vitale dele som f.eks. platforme efterlader en gråzone. I medial konsens gælder f.eks. Mercedes-Benz type 222 (S-klassen fra 2013 og frem) som en helt ny model, selv om den deler platform og typegodkendelse med forgængeren. Det i samme år udførte facelift på E-klassen (type 212) gælder derimod kun som et facelift, selv om ændringerne var meget omfattende. Begge modeller er af Mercedes-Benz blevet annonceret som nye.

Planlægning |

Et facelift eller et modelskifte gennemføres ofte samtidig med overgangen fra et modelår til det efterfølgende. Dette er en fordel ved fremstillingen af salgsdokumenter, da modelåret som regel også fremgår af registreringsdokumenterne. Samtidig lettes planlægningen, da de forskellige tekniske ændringer ikke indføres hver for sig, men derimod samtidig i den løbende masseproduktion og derved lettes også bestilling af reservedele.

Eksempler |

Modelændring uden facelift |

Mercedes-Benz 200
(type 123, 1975−1982)

Mercedes-Benz 200
(type 123, 1982−1985)

Mercedes-Benz type 123 blev i løbet af sin tiårige produktionsperiode ikke ændret ret meget udvendigt. Modelændringerne var hovedsageligt af teknisk karakter.

I løbet af modellens levetid blev der bl.a. introduceret nye motorer og nye udstyrsmuligheder. Det udvendige design ændrede sig kun ganske lidt, bl.a. blev ved introduktionen kun til topmodellerne tilgængelige udstyrsdetaljer, som f.eks. bredbåndshalogenforlygter, fra september 1982 også monteret i de billigere versioner.

Let facelift |

BMW 5-serie
(E39, 1995−2000)

BMW 5-serie
(E39, 2000−2003)

BMW 5-serien blev i september 2000^[1] diskret optisk og teknisk modificeret til modelåret 2001. Forlygterne fik positionslysringe og runde blinklys, og også baglygterne blev let modificeret. Alle stødlister blev lakeret i bilfarven (undtagen biler med M-pakke samt M5). Kromindramningen og formen på BMW-nyrerne blev også ændret, ligesom frontskørternes design. Tågeforlygterne blev runde i stedet for rektangulære, og motorprogrammet blev også ændret.

Omfangsrigt facelift |

Ford Scorpio '92
(1992−1994)

Ford Scorpio '95
(1994−1997)

Ford Scorpio blev i oktober 1994^[2] kraftigt modificeret til modelåret 1995. Combi coupé'en udgik helt. Ændringerne berørte bilens front (forlygter, forskærme, motorhjelm, kofangere, kølergrill etc.). Sedanen fik i modsætning til stationcarudgaven ligeledes en helt ny bagende.

På grund af sin i vidt omfang identiske teknik er Scorpio '95 grundlæggende kun en moderniseret Scorpio '92.

Noget lignende gælder for Volkswagen Golf VI, som i vidt omfang er identisk med Golf V.

Modelændring ved ændring af varemærke |

Magirus-Deutz MK-serie

Iveco Magirus MK-serie

I bilindustriens historie er det sommetider sket, at en fabrikant er blevet opkøbt af en anden. I sådanne tilfælde er modeller fra den overtagne fabrikat ofte med mindre ændringer blevet tilføjet til den overtagende fabrikants modelprogram. Et eksempel fra lastbilindustrien er Magirus-Deutz MK-serien. I rammerne af indlemmelsen af Magirus-Deutz i Iveco-koncernen fra 1975 til 1983 blev MK-serien fra Magirus-Deutz, som allerede i 1980 havde fået en anden kølergrill, endnu et facelift i 1983, hvor blinklysene blev monteret i den nu af kunststof i stedet for metal fremstillede kofanger. Samtidig blev kabinen nydesignet og varemærket ændret til Iveco. Omstillingen skete meget forsigtigt fra "Magirus-Deutz" over "Magirus Iveco" og "Iveco Magirus" til til sidst blot "Iveco", for langsomt at flytte stamkunder videre til det nye mærke.

Referencer |

Litteratur |

• 
  Herlyn, Wilmjakob (2012). PPS im Automobilbau – Produktionsprogrammplanung und -steuerung von Fahrzeugen und Aggregaten. München: Carl Hanser Verlag. ISBN 978-3-446-41370-2.