Marseille – fransk kommune (commune) –
Marseille Kommunevåben for Marseille Marseilles placering i Frankrig
Land	Frankrig
Region	Provence-Alpes-Côte d'Azur
Departement	Bouches-du-Rhône
Arrondissement	Marseille
Kanton	Hovedby for 25 cantoner
Interkommunal enhed	Marseille Provence Métropole
Borgmester	Jean-Claude Gaudin (fra 1995)
Geografi
Koordinater	43°17′47″N 5°22′12″Ø / 43.29639°N 5.37000°Ø / 43.29639; 5.37000Koordinater: 43°17′47″N 5°22′12″Ø / 43.29639°N 5.37000°Ø / 43.29639; 5.37000
Højde (gns)	20 m
Areal	240,62 km²
Demografi
Indbyggere	850.636
Befolkningstæthed	3.535 indb./km²
Postnummer	13001 - 13016
INSEE-kode	13055
Hjemmeside	http://www.marseille.fr/

Marseille er Frankrigs næststørste by. Byen har 852.395 indbyggere, men Stor-Marseille bebos af 1,5 millioner.

Marseille grundlagdes af grækere fra Phokis i Lilleasien cirka år 600 f. Kr. Siden har byen oplevet såvel op- som nedture.

I 1800-tallet, var byen således centrum for Frankrigs kolonisering af Nordafrika, men siden gik det ned ad bakke for byen, der oplevede en meget kraftig indvandring fra de tidligere kolonier og en betydelig kriminalitet, særligt fra mafiaen. Siden har man forsøgt at forny byens image bl.a. ved at gøre den til europæisk kulturhovedstad i 2013.

Historie |

Marseille blev grundlagt som Massalia af grækere fra Phokis i Lilleasien cirka år 600 f. Kr. Dette skete efter en periode, hvor grækere, etruskere og fønikere havde handlet med de lokale stammer, som det illustreres af fund fønikiske amforer, ionisk græsk og etruskisk keramik i disses bosættelser i perioden 650/600 f. Kr. Stednavne som Rhodanousia og Rhode (Rosas) antyder en vis rhodisk indflydelse i denne periode.

Byen blev anlagt omkring den naturlige havn mellem to kalkstenshøjderygge, som grækerne kaldte Lakydon, og som i dag kaldes Vieux-Port. Den udviklede sig hastigt i det 6. århundrede f. Kr. og grundlagde en handelsplads, Emporion (Ampurias), i Catalonien cirka 575/550 f. Kr. og blev central for formidlingen af mediterrane varer til det område, der i dag svarer til det centrale og sydlige Frankrig samt Sydvesttyskland. Denne centrale position forsvaredes i intens konkurrence med Karthago i Nordafrika og de etruskiske bystater i Norditalien, nogle gange fredelige andre gange tilsyneladende krigerisk, men de historiske kilder er meget vage omkring dette. At byen var en magtfaktor illustreres af det rigt udstyrede skatkammer i Delphi fra cirka 535/530 f. Kr.

I 5. århundrede f. Kr. udbyggedes positionen i baglandet, og massaliotiske amforer, der en gang indeholdt vin findes så langt nord på som i området omkring Paris. I 4. århundrede f. Kr. udvidededes byen kraftigt, og nye handelspladser anlagdes langs kysten fra Nikaea (Nice) til Agathe (Agde) heriblandt Antipolis (Antibes). Senest på dette tidspunkt anlagdes også Arelate (Arles) på det sted hvor Rhônes delta begynder. Det er også klart, at Massalia på dette tidspunkt havde en stor krigsflåde, som man husede i en specialindrettet flådehavn, der kunne rumme i hvert fald 60 triremer. Kun Athens flåde kunne måle sig med Massalias.

Det er formentlig på baggrund af denne ekspansion og jagt på ressourcer at Pytheas fra Massalias store nordlandsrejse i slutningen af det 4. århundrede f. Kr. skal ses.

I det 3. århundrede f. Kr. havde byen sin storhedstid, og det ser ud til, at den i høj grad kontrollerede udvekslingen med tin, afgørende for bronzeproduktionen, mellem Britannien og de græske byer i Syditalien. Samtidig havde Massalia gode relationer til specielt Rom, og Massalias hjælp i søslaget ved Saguntum i 217 var afgørende for Roms muligheder i 2. puniske krig (218-201). Massalia modstod også pres fra Hannibal mens denne var på vej mod sine store sejre i Norditalien i 217-216 f. Kr.

Denne gamle alliance med Rom sikrede også længe Massalia en position som selvstændig by, også efter romernes oprettelse af provinsen Gallia Transalpina i 125 f. Kr. Først under Gallerkrigene 58-53 f. Kr. blev Massalia lagt under officiel romersk kontrol.

Massalia var i antikken generelt kendt for at være et center for viden og lærdom, men desværre er det meste af den vestgræske kulturarv siden gået tabt. Allerede Pytheas bestemte i 4. århundrede Massalias breddegrad ved hjælp af en gnomon til 43'12 grader nord, en ganske imponerende præcision i betragtning af hans instrument.

Byen opnåede i 1218 selvstyre, men i 1347 kom pesten til Frankrig. Pesten menes at være kommet udefra til Marseilles havn, og den fortsatte herfra op igennem Frankrig. Under den tyske besættelse november 1942 – august 1944 blev store havneområder ødelagt. Ved udgravninger efter krigen opdagede man mellem Quai du Port og Rue Casserie spor af den gamle havn, dokker og et teater.

Både åbningen af Suezkanalen i 1869 og Frankrigs ekspansion i Afrika i løbet af 1800-tallet havde afgørende betydning for Marseille og dens havn. Marseille ligger centralt i forhold til at være udskibningshavn til såvel Afrika, men også til Mellemøsten og Sydøstasien, med dets gode transportforbindelser til Paris og resten af Frankrig.

I 1950'erne og 60'erne faldt det franske kolonirige fra hinanden, samtidig lukkedes Suezkanalen midlertidigt i 1956, hvilket tilsammen fik alvorlige konsekvenser for havnen i Marseille og dermed for hele byen, der i de følgende 10 år blev reduceret til en udkantskommune.

Geografi |

Demografi |

Placering |

Marseille er placeret i den nordøstlige del af Løvebugten (Golfe du Lion), på østsiden af Étang de Berre og ved udløbet af Rhônefloden i Middelhavet.

	Le Rove	Les Pennes Mirabeau Septèmes-les-Vallons Simiane-Collongue	Plan-de-Cuques Allauch
	Middelhavet		La Penne-Sur-Huveaune Aubagne
		Marseille
	Middelhavet	Middelhavet	Cassis

Klima |

Klimaet i Marseille klassificeres som middelhavsklima, med varme, tørre somre og milde, våde vintre.

Sammenligning mellem udvalgte klimadata for Marseille med nationale data

By	Solskinstimer (t/år)	Regn (mm/år)	Sne (d/år)	Torden (d/år)	Tåge (d/år)
Nationale gennemsnit	1.973	770	14	22	40
Marseille	2.836	544	2	20	11
Paris	1.630	642	15	19	13
Nice	2.668	767	1	31	1
Strasbourg	1.633	610	30	29	65
Brest	1.492	1.109	9	11	74

Sport |

Olympique Marseille er byens fodboldhold. Klubben er en af de historisk største i fransk fodbold. Olympique Marseille spiller i Ligue 1. Klubben blev stiftet i 1899 og spiller sine hjemmekampe på Stade Vélodrome som kan rumme 60.031 tilskuere.

Transport |

Air France flyver til Marseille fra Københavns Lufthavn — ikke direkte men via Paris (Charles de Gaulle), Lyon Saint Exupéry eller lufthavnen i Strasbourg.

Gare de Marseille-Saint-Charles er byens centrale jernbanestation. Udover betjening af lokale forbindelser er denne station også en af de centrale TGV-stationer i syd. Der er TGV-forbindelser herfra til Paris, Lyon, Lille, Nantes, Strasbourg, Bruxelles og Genève samt Eurostar-forbindelse til London.

Uddannelse |

• École pour l'informatique et les nouvelles technologies


• Institut polytechnique des sciences avancées

Kultur |

Marseille var europæisk kulturhovedstad i 2013.

Kilder |

Eksterne henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Marseille


• 
  Chiffres clés på INSEE (fransk)
  


• 
  Marseille under 2. verdenskrig (dansk)
  


• 
  Capitale culturelle européenne 2013 (fransk)
  


• 
  Marseille City of Culture (engelsk)
  

v d r Franske byer over 100.000 indbyggere Mere end 2.000.000 indbyggere Paris Mere end 400.000 indbyggere Lyon Marseille Toulouse Mere end 200.000 indbyggere Bordeaux Lille Montpellier Nantes Nice Rennes Strasbourg Mere end 100.000 indbyggere Aix-en-Provence Amiens Angers Argenteuil Besançon Boulogne-Billancourt Brest Caen Clermont-Ferrand Dijon Grenoble Le Havre Le Mans Limoges Metz Montreuil Mulhouse Nancy Nîmes Orléans Perpignan Reims Rouen Saint-Denis (Réunion) Saint-Denis (Seine-Saint-Denis) Saint-Étienne Saint-Paul (La Réunion) Toulon Tours Villeurbanne

v d r Største byer i EU  EU 1.  Paris 10.197.678 2.  London 8.278.251 3.  Madrid 6.271.638 4.  Berlin 3.442.675 5.  Barcelona 3.186.461 6.  Athen 3.090.508 7.  Rom 2.743.796 8.  Budapest 2.503.205 9.  Lissabon 2.435.837 10.  Bukarest 2.000.000 11.  Wien 1.983.836 12.  Hamborg 1.774.224 13.  Warszawa 1.714.466 14.  Valencia 1.564.145 15.  Marseille 1.420.000 16.  Amsterdam 1.364.422 17.  Lyon 1.348.832 18.  München 1.330.440 19.  Milano 1.308.975 20.  København 1.308.893 21.  Stockholm 1.252.020 22.  Prag 1.249.026 23.  Sofia 1.249.000 24.  Porto 1.115.000 25.  Bruxelles 1.080.790 26.  Dublin 1.045.769 27.  Helsinki 1.036.290 28.  Birmingham 1.016.800 29.  Köln 998.105 30.  Napoli 963.357 31.  Torino 910.188 32.  Toulouse 850.873 33.  Liverpool 816.900 34.  Thessaloniki 790.824 35.  Leeds 770.800 36.  Kraków 754.854 37.  Łódź 744.541 38.  Riga 709.145 39.  Sevilla 703.206 40.  Zaragoza 699.755 41.  Frankfurt 671.927 42.  Palermo 657.935 43.  Sheffield 640.720 44.  Wrocław 632.240 45.  Genova 610.766 46.  Rotterdam 603.425 47.  Stuttgart 600.068 48.  Düsseldorf 586.217 49.  Dortmund 581.308 50.  Glasgow 580.690 Byer med fed skrift er med statistik fra 2010-2011. Byer med kursiv skrift er med statistik fra 2007-2009. Øvrige ligger forud.