Aarhus Universitet
Aarhus Universitets hovedbygning set fra Universtetsparken
Grundlagt	11. september 1928[1]
Sted	Hovedsæde i Aarhus (Større afdelinger i Aarhus, København og Herning)
Fakulteter	4[2]
Institutter	28[3]
Studerende	40.000 hel- og deltids (2016)[4]
Ansatte	8.000 (årsværk) (2016)[5]
Budget	6,4 mia. kr. (2016)[6]
Adm. direktør/ Rektor	Brian Bech Nielsen[7]
Formand	Connie Hedegaard[8]
Motto	Solidum petit in profundis (latin) (søger i dybet den faste grund)[9]
Websted	www.au.dk
v d r

Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "Videnskabernes Træ" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".^[10]

Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks største (målt på antallet af studerende)^[11][12] og næstældste universitet (tredjeældste, hvis man medregner DTU). Universitetet blev etableret i 1928 i Aarhus og tæller i dag omkring 40.000 studerende^[13]. Universitetet rangerer blandt verdens 100 bedste på flere internationale ranglister (2018)^[14][15] og er medlem af de europæiske universitetsgrupper, Coimbra Group og Utrecht Network^[16].

Universitetet er organiseret i fire fakulteter (Arts, Science and Technology, Health, and Business and Social Sciences), 26 institutter og diverse grundforskningscentre^[17].

Aarhus Universitet er et campus-universitet og placeret i området omkring Universitetsparken, men har også andre lokaliteter i Aarhus samt afdelinger rundt omkring i Danmark^[18].

Universitet er affilieret med tre nobelprismodtagere: Jens Christian Skou i kemi (1997)^[19], Trygve Haavelmo i økonomi (1989) ^[20] og Dale T. Mortensen i økonomi (2010^[21]).

Universitet og dets campus er inkluderet i Times Higher Educations top 10 over Europas smukkeste universiteter (2018).^[22]

Historie |

Aarhus Universitet er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet Universitetsundervisningen i Jylland. Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende.

I 1933 byggedes en bygning for humaniora.^[23]

I 1934 fik det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret. Indtil da skulle man til København for at færdiggøre studierne.

I 1936 blev et økonomisk og et juridisk fakultet oprettet. I 1942 blev Det Teologiske Fakultet oprettet, og Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954. Universitetet var privatejet frem til 1970, hvor staten gik ind i ejerskabet.

Under krigen havde Gestapo sit jyske hovedkvarter på universitetet, nærmere betegnet i Kollegierne IV og V ved Langelandsgade. Efter anmodning fra modstandsbevægelsen gennemførte det engelske Royal Air Force et angreb den 31. oktober 1944. Ved angrebet blev hovedbygningen svært beskadiget, og de to kollegiebygninger blev helt ødelagt. Arkitekten C.F. Møller blev begravet under ruinerne af hovedbygningen, men blev efter nogle timer hjulpet ud og slap uden mén. Ikke alle arbejdere på byggeriet undgik angrebet. I hovedbygningen er opsat en mindetavle for de 10 arbejdere, der omkom under angrebet samt for de to arbejdere, der omkom 22. september 1941 under forberedelserne til opførelsen af hovedbygningen.

C.F. Møller fortalte senere, at det første han spurgte om, da han kom til bevidsthed efter angrebet var, om buerne var blevet ødelagt. Det var de murede buer, der udgør udsmykningen af hovedbygningen mod Nordre Ringgade og Universitetsparken, han omtalte. Hvis de var blevet ødelagt, vidste han, at der aldrig ville blive penge til genopbygning. Buerne var dog ikke beskadiget.

I 1938-1952 husede Aarhus Universitet Danmarks første professor i sociologi, Theodor Geiger,^[24] og i 1997 professor Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i kemi i 1997 for opdagelsen af Natrium-kalium-pumpen.^[25] Økonomen Dale. T. Mortensen var tilknyttet universitetet som gæsteprofessor og befandt sig på universitetet, da han modtog opkaldet om, at han havde vundet Nobelprisen i økonomi i 2010.^[26]

I 2007 fusionerede Aarhus Universitet med Danmarks Jordbrugsforskning (grundlagt 1883 som Landøkonomisk Forsøgslaboratorium), Danmarks Miljøundersøgelser (dannet 1989), Aarhus School of Business (dannet 1939 som Handelshøjskolen i Aarhus ved en reorganisering af Den Jyske Handelsskole) og Danmarks Pædgogiske Universitet (dannet ved en fusion i 2000). I 2012 fusionerede Aarhus Universitet med Ingeniørhøjskolen.

Arkitektur |

Universitetsparken (i baggrunden ses Det Kgl. Bibliotek's bogtårn - tidl. Statsbiblioteket)

Vedbend omkring vinduer på bygning ved Nordre Ringgade.

Universitetets bygninger er anerkendt for deres arkitektoniske kvalitet, bl.a. ved optagelse i Kulturministeriets kanon i 2006 som et af de tolv mest betydningsfulde arkitektoniske værker i Danmarks kulturhistorie.

Anlægget er fra starten planlagt efter 1. præmieprojektet i konkurrencen om universitetet i 1931 udført af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann sammen med havearkitekten C.Th. Sørensen. De første bygninger, der stod klar i 1933, er tegnet af disse. Senere bygninger er opført i samme stil, med C.F. Møller som arkitekt. Udseendet skyldes blandt andet, at Forenede Jydske Teglværker støttede universitetsprojektet med en million gule mursten.^[27]

Universitetets hovedbygninger er samlet i og omkring et smukt morænelandskab, Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. I harmonisk samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en smuk campus, der har opnået international berømmelse. De karakteristiske gulstensbygninger, hvoraf flere har facader tilgroet med vedbend,^[28][29] i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 m². Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m².

I Universitetsparken finder man desuden Steno Museet, Naturhistorisk Museum, Antikmuseet, Statsbiblioteket (der i 2017 fusionerede med Det Kgl. Bibliotek) samt kollegier. Tidligere havde også Aarhus Kunstmuseum til huse i området.

Fakulteter |

Bygningen med de såkaldte "søauditorier"

Aarhus Universitet har siden 1. januar 2011 været inddelt i fire store fakulteter:^[30]

• 
  Science and Technology – dannet ved en sammenlægning af det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, det tidligere Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet.


• 
  Arts – dannet ved en sammenlægning af det tidligere Humanistiske Fakultet, det tidligere Teologiske Fakultet og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).


• 
  School of Business and Social Sciences – dannet ved en sammenlægning af det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og den tidligere Handelshøjskolen. Siden 2015 markedsført som Aarhus BSS


• 
  
  
  

  
  

  Victor Albeck Bygningen, Health

  
  
  
  Health – dannet ved en omdannelse af det tidligere Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Internationalt renommé |

Aarhus Universitet er de seneste år generelt gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er universitetet i top 100 på flere indflydelsesrige ranglister.

Aarhus Universitets placering på ranglisterne

Aarhus Universitet er medlem af den europæiske Coimbra Group, i hvilken bl.a. Uppsala Universitet, Katholieke Universiteit Leuven, Université catholique de Louvain og Trinity College er medlemmer.^[33]

Studenterforeninger |

Studenternes Hus (1964), samlingssted for Studenterrådet og mange kulturelle og sociale aktiviteter.

Der findes talrige studenterforeninger på Aarhus Universitet, bl.a. Frit Forum, Studenterrådet og Konservative Studenter, der repræsenterer de studerendes rettigheder både indenfor universitetet og overfor politikerne.

Derudover findes flere lokalfaglige foreninger:

School of Business and Social Sciences:Økonomisk Forening (økonomi), Oeconrådet, Academic Business Council (Erhvervsøkonomi), Juridisk Selskab, Seriøse Jurister, Konservative Jurister, Alternative Jurister, Moderate Jurister, European Law Students' Association (jura); Politologisk Forening (statskundskab), Communication Council (Erhvervskommunikation)

Science and Technology: @lkymia (kemi), Biogas (biologi), Die Rote Zone (molekylærbiologi, molekylærmedicin og bioteknologi), Nanorama (nanoteknologi)^[34], Fredagscaféen (datalogi og it),, TÅGEKAMMERET (matematik, fysik, datalogi, it, matematik-økonomi og nanoteknologi), Den ultra hemmelige Huejunta (fysik).

Health: Umbilicus og Århus Medicinerrevy (medicin).

Arts: PANIK (informationsvidenskab og medievidenskab), HIKIUN (forhistorisk arkæologi), SIDAH (middelalderarkæologi og renæssancearkæologi), Utile Dulci (klassisk filologi), ViGør (lingvistik), Fred (Historie), TheosBar (teologi, religionsvidenskab og arabisk- og islamstudier).^[35] Afdeling for filosofi og idehistorie har et særdeles aktivt studentermiljø: Rødderne - den Arkivariske Front, Institut for Emancipationsvidenskab, KID - Læsekreds for køn, queer og idehistorie, Filosofisk Studenterkollokvium, Filosofisk Klassiker Klub, Platon Kredsen, Teknologi kredsen, Panta Rei, Semikolon, Tingen, Doxa, Kvindelogen, Eliten - den filosofiske filmklub, Idehistorisk Forening, Filosofisk Forening, Idehistorisk selvforsynings Laug, KALIF (Idehistorisk kandidat og alumneforening), FILIBID (Filosofisk kandidat og alumneforening), Philosophia (filosofisk forlag). Det er studenterforeningerne, der driver de såkaldte "fredagsbarer".

Alumni og andre personer tilknyttet Aarhus Universitet |

• 
  
  
  

  
  

  Dronning Margrethe II i 2012

  
  
  
  H.M. Dronning Margrethe II, Danmarks dronning.


• 
  H.K.H. Kronprins Frederik, Danmarks kronprins.


• 
  Yildiz Akdogan, dansk-tyrkisk politiker.


• 
  Erik Amdrup, dansk professor i kirurgi, overlæge og forfatter.


• 
  Lars Erslev Andersen, dansk terror- og mellemøstforsker.


• 
  Torben M. Andersen, dansk økonom.


• 
  Svend Auken, dansk politiker, formand for Socialdemokratiet 1987-1992.


• 
  Erik Bach, dansk komponist.


• 
  Mette Bock, programdirektør i DR og Årets Ehvervskvinde 2006. Minister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III.


• 
  Jens-Peter Bonde, dansk journalist, forfatter, politiker og medlem af Europa-parlamentet 1979-2008.


• 
  Steffen Brandt, dansk musiker.


• 
  Jacob Buksti, dansk politiker, minister og MF 1994-2005.


• 
  C.O. Bøggild-Andersen, dansk historiker.


• 
  Cathrine la Cour, dansk journalist og dokumentarfilmsinstruktør.


• 
  Niels Damkjær, dansk dramaturg.


• 
  Otto Steen Due, dansk sprogprofessor.


• 
  Vagn Dybdahl, dansk historiker.


• 
  Lene Espersen, dansk politiker, MF, minister og formand for Det Konservative Folkeparti 2008-2011.


• 
  Jacob Lund Fisker, dansk astrofysiker og forfatter.


• 
  John Frandsen, dansk komponist, organist og dirigent.


• 
  
  
  

  
  

  Nobelprismodtager Jens Christian Skou

  
  
  
  Aage Frandsen, dansk politiker, MF 1971-1975, 1987-1990 og 1994-2005.


• 
  Søren Gade, dansk politiker, forsvarsminister og MF.


• 
  Michael H. Gelting, dansk historiker og arkivar.


• 
  Ivar Gjørup, dansk tegner.Jens Christian Skou
  


• 
  David Gress, dansk filolog.


• 
  Bjørn Grøn, dansk matematiker, forlægger og politiker


• 
  Knud Hannestad, dansk historiker.


• 
  Ole Hasselbalch, dansk jurist og forfatter. Formand for Den Danske Forening 1991-2001.


• 
  Lene Hau, dansk fysikforsker.


• 
  Bettina Heltberg, dansk journalist og forfatter.


• 
  Poul Holm, dansk historiker.


• 
  Bertel Haarder, dansk politiker, minister og MF.


• 
  Bodil Jørgensen, dansk skuespillerinde.


• 
  Dan Jørgensen, dansk politiker, medlem af Europa-parlamentet.
  
  

  
  

  Bjarne Stroustrup, opfinder af programmeringssproget C++.

  
  
  
  


• 
  Hugo Hørlych Karlsen, dansk forfatter, litteratur- og kulturhistoriker.


• 
  Naser Khader, dansk-syrisk politiker og MF. Formand for Ny Alliance (Liberal Alliance) 2007-2009.


• 
  Jørgen Kühl, dansk-tysk historiker og rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig.


• 
  John T. Lauridsen, dansk historiker. Forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek.


• 
  Johannes Lebech, dansk politiker.


• 
  Bjørn Lomborg, dansk forfatter og politolog.


• 
  K.E. Løgstrup, dansk filosof og teolog. Én af de fire Århusteologer.


• 
  Richard Malmros, dansk læge og professor i neurokirurgi.


• 
  Jens Christian Manniche, dansk historiker.


• 
  Peter Mogensen, dansk journalist, politisk redaktør og politisk kommentator på Politiken.


• 
  Ole G. Mouritsen, dansk fysiker.


• 
  Niels Åge Nielsen, dansk frihedskæmper og professor i nordiske sprog.


• 
  Johan Peter Noack, dansk historiker og rigsarkivar.


• 
  Helmuth Nyborg, dansk professor i udviklingspsykologi.


• 
  Jens Nørskov, dansk fysiker og ingeniør.


• 
  Jens Oddershede, dansk kemiker og 2001-2014 Syddansk Universitets rektor.


• 
  Albert Olsen, dansk historiker og politiker.


• 
  Jørn Henrik Petersen, dansk økonom og videnskabsmand.


• 
  
  
  

  
  

  Lene Hau, fysiker

  
  
  
  Kjeld Philip, dansk økonom og politiker.


• 
  Johan Frederik Plesner, dansk historiker.


• 
  Regin Prenter, dansk teolog. Én af de fire Århusteologer.


• 
  Anders Fogh Rasmussen, dansk politiker, Danmarks statsminister 2001-2009. NATO's generalsekretær 2009-2014.


• 
  Søren Hein Rasmussen, dansk historiker.


• 
  Karsten Revsbech, dansk professor i jura.


• 
  Else Roesdahl, dansk arkæolog.


• 
  Anders Samuelsen, cand.scient.pol. dansk politiker, MF og partiformand for Liberal Alliance siden 2010.


• 
  Hans-Jørgen Schanz, dansk idehistoriker.


• 
  Tøger Seidenfaden, dansk journalist og cand.scient.pol. samt ansvarshavende chefredaktør på Politiken 1993-2011.


• 
  Jens Christian Skou, dansk fysiolog, modtager af Nobelprisen i kemi 1997.


• 
  Johannes Sløk, dansk teolog. Én af de fire Århusteologer.


• 
  Adolf Stender-Petersen, dansk slavist og rektor


• 
  Nina Klinker Stephensen (født Jørgensen), dansk tv-vært og tidligere jurastuderende


• 
  Frederik Stjernfelt, dansk forfatter og professor. Medlem af Det Danske Akademi fra 2001.


• 
  Bjarne Stroustrup, dansk datalog og opfinder af programmeringssproget C++.


• 
  Hans Helge Beck Thomsen, dansk professor i retsvidenskab.


• 
  Nicolai Wammen, Europaminister, dansk politiker og borgmester i Aarhus Kommune siden 2005.


• 
  Jörgen Weibull, svensk historiker

Lokaliteter |

Aarhus Universitet med Statsbibliotekets "bogtårn" (i 2017 fusionerede Statsbiblioteket med Det Kgl. Bibliotek) i forgrunden og universitetets hovedbygning til venstre herfor

Institut for Datalogi (Aarhus Universitet)

Skejby Sygehus

Aarhus Universitet har undervisning og forskning flere steder i Danmark.

Undervisning |

• 
  Aarhus (hovedsæde) – Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital Risskov, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov, Skejby Sygehus, Ole Rømer Observatoriet og Moesgård Museum.


• 
  Herning – Handels- og IngeniørHøjskolen.


• 
  København – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, tidligere kendt som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Forskning |

• 
  
  
  

  
  

  AU Engineering

  
  
  
  Aarhus (hovedsæde) – Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital Risskov, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov, Skejby Sygehus og Ole Rømer Observatoriet.


• 
  Askov – Askov Forsøgsstation.


• 
  Flakkebjerg – Forskningscenter Flakkebjerg.


• 
  Foulum – Forskningscenter Foulum.


• 
  Herning – Handels- og IngeniørHøjskolen.


• 
  Horsens – Forskningscenter Bygholm.


• 
  Jels – Orion Planetarium.


• 
  Jyndevad – Jyndevad Forsøgsstation.


• 
  Kalø – Danmarks Miljøundersøgelser.


• 
  Klim – Geologisk Feltstation Klim.


• 
  København – Institut for Uddannelse og Pædagogik, tidligere kendt som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).


• 
  Mønsted – Geofysisk-geologisk Feltlaboratorium Mønsted.


• 
  Roskilde – Danmarks Miljøundersøgelser.


• 
  Rønbjerg – Marinbiologisk Station i Rønbjerg.


• 
  Sandbjerg – Sandbjerg Gods.


• 
  Silkeborg – Danmarks Miljøundersøgelser.


• 
  Årslev – Forskningscenter Årslev.

Moesgaard Museum

Ud over disse lokaliteter råder Aarhus Universitet også over forskningsskibet Aurora.^[36] .

Link til listen over AUs rektorer: |

https://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/rektorer-oversigt/

Litteratur |

• Mikkelsen, Morten: Jungleuniversitetet, Kristeligt Dagblad, 11. september 2003


• 
  Studenterhåndbogen 2007, udgivet af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, ISBN 978-87-87019-10-1
  

Referencer |

Se også |

• Et Andet Universitet

Eksterne henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aarhus Universitet


• Aarhus Universitet


• Handelshøjskolen, Aarhus Universitet


• Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Roskilde)


• Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (København)


• Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Herning)


• Artikel om Aarhus Universitet på AarhusWiki.dk

Koordinater: 56°10′15″N 10°12′03.5″Ø / 56.17083°N 10.200972°Ø / 56.17083; 10.200972