En journalist interviewer på tv.

En journalist indsamler, bearbejder, prioriterer og videreformidler oplysninger til offentligheden. Journalister kan enten være ansat på redaktionen ved et medie eller arbejde på egen hånd som freelancejournalist. Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik.

Journalist er ikke en beskyttet titel, og det er derfor muligt for alle, fx bloggere og borgerjournalister, at kalde sig journalister. Dog kan medlemmer af Dansk Journalistforbund kalde sig journalist D.J., lige som de bærer et pressekort udstedt af forbundet. Dansk Presseforbund (Journalist D.P.) og Dansk Forfatterforening kan også udstede pressekort til medlemmerne.

Etymologi |

Journalister på arbejde.

Ordet journalist kommer etymologisk af ordet journal, der kommer fra fransk og betyder dagbog eller avis. Ordet stammer fra latin diurnus (af dies, "dag"), som betyder "daglig". En journalist ajourfører nyheder.

Uddannelse |

Journalist er ikke en beskyttet titel, og alle kan derfor bruge titlen, uanset om de arbejder med journalistiske opgaver eller ej.

Tidligere blev journalister uddannet i mesterlære.

I Danmark er der nu fire muligheder for at studere journalistik.

• 
  Journalisthøjskolen i Århus. (Afløser for mesterlæren)


• Journalistik ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet (oprettet i 1998)


• Journalistik ved Roskilde Universitet (oprettet i 1999)


• 
  Aarhus Universitet – kandidatuddannelse i Journalistik, hvor man får graden Cand.public.
  

Alle uddannelser underviser i praktiske og akademiske fag.

Journalistens arbejde |

Journalister, der arbejder med nyheder, vurderer dem efter kritierier som væsentlighed, identifikation, sensation og aktualitet. Opgaven er at indsamle oplysninger og formidle dem til offentligheden. De formidlingsmæssige muligheder afhænger af arbejdspladsen. Indsamling af oplysninger sker efter de journalistiske grunddiscipliner research og interview. Rewriting er en redaktionel omskrivning af et ubehjælpsomt værk. Det er ved at forsvinde; pga. økonomi årsager og fordi forfatteren af artiklen tit bliver fortørnet over relevante ændringer. Den almindelige læser er også vænnet af med at værdsætte korrekte oplysninger, et flydende og korrekt sprog og korrekt tegnsætning. Ritzau er tidligt gået fra rewriting.

Se også listen over journalistiske fagudtryk her på Wikipedia..

Journalistik og presseetik |

Medier, der trykkes regelmæssigt eller har sendetilladelse, er omfattet af Medieansvarsloven og er dermed af de presseetiske regler. Det gælder DR, TV2 og TV2's regionale stationer, samt aviser, dagblade, ugeblade, distriktsblade, fagblade etc. samt danske periodiske skrifter, der udgives mindst to gange årligt. Derimod er netmedier kun omfattet af reglerne, hvis de selv har tilmeldt sig Pressenævnet.

Store dele af de gængse medier har tilmeldt deres webudgaver, mens det er mere svingende, om rene netmedier og blogs er tilmeldt. Ganske få medier har tilmeldt andre typer af nye kanaler som sociale medier med journalistisk indhold.

Reglerne for god presseetik er i fællesskab udarbejdet af medieejere Danske Medier og arbejdstagere Dansk Journalistforbund. Af reglerne fremgår det at medierne er forpligtet til at levere korrekte oplysninger, og at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, i særskilt grad skal efterprøves.
Fagbladet Journalisten skriver om problemerne.

De presseetiske regler har en række regler om selvmord, særlige hensyn over for børn, undercover-metoder som skjult kamera og falsk identitet. Det gælder også, når journalisterne selv er med til at konstruere de situationer, de beskriver. I 2013 blev en række af reglerne justeret for at tage hensyn til udviklingen i digitale medier. Fx blev det skrevet ind i reglerne, at de, der tidligere er blevet omtalt, kan henvende sig til medier for at få anonymiseret omtale i gamle mediearkiver, hvis oplysningerne ikke længere har offentlighedens interesse.

Priser |

Den mest prestigefyldte pris til danske journalister er Cavlingprisen, der uddeles hvert år.

Andre fornemme priser er:

• FUJ-prisen uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik


• Det Journalistiske Fellowship på Syddansk Universitet


• Den Berlingske Fonds Journalistpris


• 
  Kr. Dahls Mindelegat uddeles af Dansk Journalistforbund Kreds 1


• Kravling-prisen (Uddeles til journaliststuderende)

Se også |

• Dansk Journalistforbund

Eksterne henvisninger |

Wikimedia Commons har medier relateret til: Journalist

• Dansk Journalistforbund (DJ)


• Journalisthøjskolen


• Journalistuddannelsen ved Roskilde Universitetscenter


• Journalistuddannelserne ved Syddansk Universitet


• Pressenævnet


• Fagbladet Journalisten (DJ)