Bettina Heltberg (1942 - )
Heltberg, Bettina

*1942, redaktr, forfatter.

*28.9.1942 p Frbg.

Forldre: lektor Niels Johannes H. (1909-68) og Astrid Grethe Grouleff Agerskov (1911-96).

~28.3.1966 med minister ◊Svend Gunnarsen Auken, *24.5.1943 i rhus, s. af speciallge Niels Gunnar Jensen A. og Kirsten Lomholt (overlge ◊Kirsten Auken). gteskabet oplst 1993.

Brn: David (1966), Adam (1968), Louise (1972), Jessica (1979).

BH voksede op p Frbg. sammen med en tre r ldre broder i et udprget kulturelt interesseret hjem og var nrt knyttet til begge forldrene. Moderen, den kendte forfatter Grethe H., var hjemme hos brnene og tog sig meget af dem, s de som mindre ikke mrkede, at hun arbejdede ihrdigt med at skrive. Faderen underviste i litteratur p Metropolitanskolen, hvorfra BH blev gammelsproglig student i 1960. Derefter gik hun p Privatteatrenes Elevskole og fik eksamen i 1963. Hun nskede denne uddannelse, efter at hun med succes havde vret engageret i at spille skolekomedie, og desuden stttede hendes moder iden. Men allerede i elevtiden var hun klar over, at hun ikke p lngere sigt ville vre skuespiller, og hun sluttede efter at have vret aktiv i faget i et rs tid. I 1964 debuterede hun med romanen Apritif, som gav hende gode anmeldelser for en rammende ungdomsbeskrivelse i et klart og ndfuldt dansk sprog. Efter i flere r at have vret politisk interesseret, bl.a som socialdemokratisk partimedlem, flyttede hun i 1964 til rhus for at studere statskundskab ved universitetet. Her boede hun p kollegium og blev snart inddraget i studenterpolitisk arbejde. I en gruppe ligesindede moderat venstreorienterede kmpede hun for studenternes egen indflydelse i Studenterforeningen. Med gennemslagskraft hvdede hun, at foreningens mdeform var krt fast i stivhed, fordi en fed brmme af honoratiores omgav mderne med en slags kyskhedsblte. Det vakte opsigt, da hun som 22-rig i 1965 blev valgt som Studenterforeningens ledende senior og dermed slog den radikale gymnasierektor ◊Bernhard Baunsgaard, der var opstillet af det afgende seniorat.

I 1966 giftede BH sig med studiekammeraten og partifllen Svend Auken, der var i fuld gang med en politisk karriere. Hun fik tre brn i gteskabets frste seks r, fortsatte studierne med sttte af hushjlp og blev 1972 cand.scient.pol. Hun var sekretr i Kulturministeriet 1972-74, og en overgang flyttede familien til en villa i Gentofte. gtefllens politiske arbejde frte dem imidlertid 1974-78 tilbage til rhus, hvor han havde sin valgkreds. Selv var hun redaktr af det socialdemokratiske tidsskrift Ny Politik 1975-77. Fra 1968 havde hun vret medarbejder ved Politiken og skrev bl.a. mange tv-anmeldelser, et arbejde, der var foreneligt med hendes familieliv. I 1976 udgav hun Kvindesag, som var den frste skolebog om kvindebevgelsens historie og kvindernes srlige levevilkr. Hun gik ind for seks timers arbejdsdag til alle og fandt det bedst, at begge forldre til sm brn havde halvdagsarbejde. En lsning i den retning var det umuligt at finde frem til i hendes eget hjem, hvor hendes mand, der blev minister 1977, ofte var fravrende, og hun derfor mtte indrette sin tilvrelse efter ham og brnene. Hun engagerede sig i stigende grad i sit arbejde p Politiken, hvor isr hendes samarbejde med redaktr ◊Harald Mogensen var inspirerende og udviklende. 1979-86 var hun avisens litteraturredaktr, men trdte tilbage, da hun blev ramt af en alvorlig sygdom. Efter at vre blevet helbredt nskede hun frst og fremmest at arbejde som skrivende kulturmedarbejder, men blev desuden lederskribent og medlem af lederkollegiet. Hun har i revis vret en flittig anmelder af litteratur, teater og tv samt kommentator og debattr p et srdeles bredt felt.

Auken blev i 1987 formand for Socialdemokratiet, men under stor mediebevgenhed udfordrede familiens gamle ven Poul Nyrup Rasmussen ham i 1992 p formandsposten og vandt det for partiet historisk unikke kampvalg. Kort efter blev gteskabet mellem Auken og BH oplst. I 1996 udgav hun i Hvor der handles en analyse af forlbet, set fra hendes fremskudte tilskuerposition. Den meget personlige bog, som hun ogs kalder Erindringsbilleder, handler bl.a. om moralsk nedslidning i politik. Hun kontrasterer sin families klassiske humanisme med pragmatismen i den politiske kultur og perspektiverer formandsopgret ved at sammenligne det med den blodige magtkamp mellem Csar og Brutus, sdan som Shakespeare har tolket den i tragedien Julius Csar. Vrket har vret vanskeligt at rubricere, og en anmelder kaldte det en uhrt krydsning uden sidestykke i dansk litteratur. Men mange har udtrykt beundring for hendes mod, og lsernes begejstring medfrte Weekendavisens litteraturpris 1996. BH, som i mange r har fordybet sig i Shakespeares vrker, udgav 1999 Resten er tavshed med en rkke analyser af forfatterskabet.

BH har vret medlem af bestyrelsen for Tryg Trafik fra 1974, af Filmjuryen 1974-76 og af Statsministeriets Medieudvalg 1994-96. Hun har aldrig vret aktiv i nogen del af den organiserede kvindebevgelse, men har hjlydt udtrykt sin interesse for kvinders vilkr. I srlig grad har hun lagt vgt p brnenes forhold, og hun har lnge kritiseret, at brnene oftest er ganske fravrende i ligestillingsdebatten. I Hvor der handles var brnenes betydning for familie- og samfundsliv et centralt tema, som tankevkkende nok overhovedet ikke blev berrt i den omfattende diskussion af bogen. I rtier har BH vret en seris og indflydelsesrig meningsdanner. Med stor rkkevidde er hun slet igennem i kraft af sine meningers mod og sin ndfulde humor, ofte endda med selvironisk bid.

Foto i KB.

Jytte Willadsen