Poul Nyrup Rasmussen
Danmarks 38. statsminister
Embedsperiode 25. januar 1993 – 27. november 2001
Monark	Margrethe 2.
Vicestats­minister	Marianne Jelved (1994-2001) Mimi Jakobsen (1993-1996)
Del af	Regeringen Nyrup Rasmussen I, II og III
Foregående	Poul Schlüter
Efterfulgt af	Anders Fogh Rasmussen
Partiformand for Socialdemokraterne
Embedsperiode 11. april 1992[1] – 14. december 2002
Foregående	Svend Auken
Efterfulgt af	Mogens Lykketoft
Formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES)
Embedsperiode 24. april 2004 – 24. november 2011
Foregående	Robin Cook
Efterfulgt af	Sergej Stanisjev
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark
Embedsperiode 20. juli 2004 – 13. juli 2009
Valgt ved	Europa-Parlamentsvalget 2004
Personlige stemmer	407.966
Medlem af Folketinget valgt i Ringkøbing Amtskreds
Embedsperiode 10. maj 1988 – 15. juli 2004
Valgt ved	Folketingsvalget 1988, 1990, 1994, 1998, 2001
Udvalgsposter	Formand for Folketingets Erhvervsudvalg 1988-1992
Personlige detaljer
Født	15. juni 1943 (75 år) Esbjerg, Danmark
Fulde navn	Poul Oluf Nyrup Rasmussen
Politisk parti	Socialdemokratiet
Andre politiske tilhørsforhold	De Europæiske Socialdemokrater
Ægtefælle(r)	Helle Mollerup (g. 1966; sk. 1976) Lone Dybkjær (g. 1994)
Partner	Anne Hagendam (1979-1987)
Børn	Signe (1969-1993)
Forældre	Oluf Nyrup Rasmussen Vera Eline Nyrup Rasmussen
Uddannelse	Cand.polit.
Uddannelses­sted	Københavns Universitet, 1971
Beskæftigelse	Økonom i LO 1971-86 Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1986-88
Religion	Lutheranisme/Folkekirken
Links
www.nyrup.dk
Biografi på europarl.eu

Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Kongeriget Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001.^[2] Han var fra 2004 til 2009 medlem af Europa-Parlamentet,^[3] som han blev valgt til med et dengang rekordstort antal (407.966) personlige stemmer.^[4][5]

Han var fra 2004 til 2011 formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES).^[6]

Baggrund og tidlig karriere |

Poul Nyrup Rasmussen blev student fra Esbjerg Statsskole i 1962 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971.^{[kilde mangler]} Han var ansat som økonom i LO 1971-86 og som cheføkonom 1980-86.^[2] I 1986-88 var han direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.^[2]

Han var næstformand for Socialdemokratiet 1987-92 og dets formand 1992-2002.^[2] Han var folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds fra 10. maj 1988 til 2004 og partiets kandidat i Herningkredsen fra 1988-2004. I Folketinget var han formand for erhvervsudvalget 1988-92.^[2]

Statsminister |

Nyrup Rasmussen dannede regering fire gange mellem 1993 og 2001 Nyrup Rasmussen I, II, III og IV.^{[7][8][9][10]}

Da Svend Auken som statsministerkandidat ikke kunne få midterpartierne på sin side, valgte Poul Nyrup Rasmussen at udfordre ham på partiformandsposten i 1992 og vandt. Allerede året efter, i 1993, gik Poul Schlüter af efter Tamilsagen,^{[kilde mangler]} og så skiftede Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti side og gik i regering med Nyrup,^{[kilde mangler]} der derved overtog magten uden et folketingsvalg.^{[kilde mangler]}

Regeringen gik undervejs fra 4 til 2 partier, efter Kristeligt Folkeparti røg ud af Folketinget ved valget 1994 og Centrum-Demokraterne forlod regeringen i 1996. Regeringen fik klart^{[kilde mangler]} genvalg i 1994, men i 1998 blev det et tæt valg, hvor Nyrup først kunne erklære sig som vinder efter stemmerne på Færøerne blev talt op.^{[kilde mangler]}

Selv om der var fremgang i Danmark, havde Nyrup det svært i medierne.^{[kilde mangler]} Han blev kaldt "uld i mund",^[11] fordi han ikke altid udtalte sig klart, og i 1995 ville han cykle for at demonstrere mod franske atomprøvesprængninger, men blev kendt for at have en alt for lille cykelhjelm på, billeder der klæbede til ham.^{[kilde mangler]} I 1998 valgkampen lovede han ikke at røre efterlønnen,^{[kilde mangler]} men den blev alligevel ændret samme år. Det nye parti, Dansk Folkeparti voksede på det tidspunkt frem med at ville dæmme op for indvandringen, og med en islam-kritisk^{[kilde mangler]} profil. Nyrup syntes ikke om deres holdninger og tone i debatten, og kaldte dem "ikke-stuerene" fra Folketingets talerstol. I 2001 tabte han valget stort^{[kilde mangler]} til Anders Fogh Rasmussen, efter en valgkamp, hvor indvandring var et af de store emner i debatten.^{[kilde mangler]} Nyrup fortsatte som partiformand i oppositionen, og forsøgte at nyskabe partiet ved at skifte næstformænd og partisekretær ud, og skifte partinavn fra Socialdemokratiet til Socialdemokraterne.^{[kilde mangler]} Men efter kun et år valgte han i efteråret 2002 at gå af og overlade pladsen til Mogens Lykketoft.^{[kilde mangler]}

Europaparlamentet |

Poul Nyrup Rasmussen blev valgt til Europaparlamentet i 2004.^[3] I Parlamentet har han bl.a. været fortaler for et opgør med kapitalfondene.^{[kilde mangler]} På Financial News's liste over de 100 mest indflydelsesrige personer på de europæiske finansielle markeder indtog Nyrup i 2009 en femteplads^{[kilde mangler]} kun overgået af tre bankfolk og Alan Howard fra hedgefonden Brevan Howard.

Mod valgperiodens slutning i 2009 blev han af Politiken nævnt som kandidat^[12] til posten som formand for Europa-Kommissionen efter José Manuel Barroso.

Poul Nyrup Rasmussen genopstillede ikke til Europa-Parlamentsvalget i 2009. Men han stod i spidsen for Danmarks første topmøde for psykisk sårbare og pårørende "Psykiatritopmøde 2009", som fandt sted den 3. oktober 2009 på Frederiksberg Gymnasium^[13].

Privat |

Poul Nyrup Rasmussen er søn af arbejdsmand Oluf Nyrup Rasmussen (død 1993) og rengøringsassistent Vera Nyrup Rasmussen (død 2004). Han blev gift med Helle Mollerup i 1966,^[14] med hvem han fik datteren Signe (født 1969), der efter en periode med psykisk sygdom begik selvmord den 20. august 1993.^[15] Nyrup blev skilt fra Helle Mollerup i 1976 og havde derpå et forhold til Anne Hagendam 1979-1987. I 1994 blev han gift med den radikale politiker Lone Dybkjær. Parret har ingen børn sammen, men Lone Dybkjær har børn fra et tidligere ægteskab.

I 1999 kom det frem at Nyrups far stod i Bovrup-kartoteket, da han i 1941 havde meldt sig ind i DNSAP.

Litteratur |

Udvalgt bibliografi |

• Poul Nyrup Rasmussen: Rødder: Erindringsbog om barndommen i Esbjerg, Lindhardt & Ringhof, 2003. ISBN 87-595-2141-4
  


• Poul Nyrup Rasmussen: Den ny forbindelse – Viljen til at forandre Verden, Fremad, 2003. ISBN 87-557-2445-0
  


• Poul Nyrup Rasmussen: Vokseværk: Erindringer 1963-1993, Lindhart & Ringhof, 2005. ISBN 87-595-2484-7
  


• Poul Nyrup Rasmussen: I grådighedens tid – Kapitalfonde og kasinoøkonomi, Informations Forlag, 2007. ISBN 978-87-7514-162-3
  

Videre læsning |

• Søren Mørch, Poul Nyrup Rasmussen, Gyldendal, 2004. ISBN 87-02-03121-3.


• Henrik Qvortup & Niels Lunde, Nyrup, Aschehoug, 1997. ISBN 87-11-15050-5.

Referencer |

Eksterne henvisninger |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Poul Nyrup Rasmussen


• Poul Nyrup Rasmussen biografi på hans hjemmeside

v d r  Danmarks statsministre 1848-1900 1848-52: Moltke I II III IV 1852-53: Bluhme I 1853-54: Ørsted I 1854-56: Bang I 1856-57: Andræ I 1857-59: Hall I 1859-60: Rotwitt I 1860-63: Hall II 1863-64: Monrad I 1864-65: Bluhme II 1865-70: Frijs I 1870-74: Holstein-Holsteinborg I 1874-75: Fonnesbech I 1875-94: Estrup I 1894-97: Reedtz-Thott I 1897-1900: Hørring I 1900-1950 1900-01: Sehested I 1901-05: Deuntzer I 1905-08: Christensen I 1908-09: Neergaard I 1909: Holstein-Ledreborg I 1909-10: Zahle I 1910-13: Berntsen I 1913-20: Zahle II 1920: Liebe I 1920: Friis I 1920-24: Neergaard II III 1924-26: Stauning I 1926-29: Madsen-Mygdal I 1929-42: Stauning II III IV V VI 1942: Buhl I 1942-45: Scavenius I 1945: Buhl II 1945-47: Kristensen I 1947-50: Hedtoft I 1950-2000 1950-53: Eriksen I 1953-55: Hedtoft II 1955-60: Hansen I II 1960-62: Kampmann I II 1962-68: Krag I II 1968-71: Baunsgaard I 1971-72: Krag III 1972-73: Jørgensen I 1973-75: Hartling I 1975-82: Jørgensen II III IV V 1982-93: Schlüter I II III IV 1993-2001: Nyrup Rasmussen I II III IV 2000- 2001-09: Fogh Rasmussen I, II, III 2009-11: Løkke Rasmussen I 2011-15: Thorning-Schmidt I II 2015-: Løkke Rasmussen II III