Benjamin Netanyahu
27. september 2012
Personlig information
Pseudonym	Ben Nitay
Øgenavn	Bibi, ביבי
Født	21. oktober 1949 (69 år) Tel Aviv
Bopæl	Jerusalem, Caesarea, Beit Aghion
Højde	184 cm[1]
Politisk parti	Likud
Far	Benzion Netanyahu
Søskende	Jonathan Netanyahu, Iddo Netanyahu
Ægtefælle	Sara Netanyahu (fra 1991)
Børn	Yair Netanyahu, Avner Netanyahu, Noa Roth
Familie	Nathan Mileikowsky (farfar), Elisha Netanyahu (farbror), Nathan Netanyahu (fætter), Shmuel Ben-Artzi (svigerfar)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Harvard Universitet, MIT Sloan School of Management (til 1977), Massachusetts Institute of Technology (1972-1975), Cheltenham High School (til 1967)
Akademisk grad	cand.scient.
Beskæftigelse	Politisk skribent, diplomat, statsmand, militærperson, politiker
Fagområde	Israels politik
Arbejdsgiver	Boston Consulting Group (1976-1978)
Arbejdssted	Jerusalem
Kendte værker	A Place Among the Nations, Fighting Terrorism
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Jabotinsky-medalje
Signatur
Eksterne henvisninger
Benjamin Netanyahus hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Benjamin Netanyahu (hebraisk: בִּנְיָמִין נְתַנְיָהוּ, translitteration: Binyamin Netanyahu, kaldenavn: Bibi) (født 21. oktober 1949 i Tel Aviv) er Israels premierminister. Han har studeret på MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA.

Politisk karriere |

I 1982 blev han næstkommanderende ved Israels ambassade i Washington og var 1984-88 Israels FN ambassadør. Hans politiske karriere i Israel begyndte i 1988, da han blev valgt til Knesset for Likud. Han blev vice-udenrigsminister i den nationale samlingsregering af arbejderpartiet og Likud. I 1991 deltog han i den israelske delegation til fredskonferencen i Madrid. Han blev betragtet som en høg og stod premierminister Yitzhak Shamir politisk nær.

I marts 1993 blev han valgt som formand for Likud og ved valget den 29. maj 1996 (det første direkte valg til denne post) blev han valgt som premierminister i Israel, et embede han bestred fra den 18. juni 1996 til den 6. juli 1999. Han er den eneste israelske premierminister født efter oprettelsen af staten Israel. Han var finansminister i Ariel Sharons regering til 7. august 2005, da han forlod stillingen i protest mod den israelske tilbagetrækning fra Gazastriben. 20. december samme år blev Netanyahu valgt til leder af Likud.

I perioden 2003-2005 var han finansminister i Israel. Fra den 4. maj 2006 til 10. februar 2009 var han leder af oppositionen i Knesset.

Den 31. marts 2009 tiltrådte Netanyahu atter som premierminister. Han blev genvalgt ved Parlamentsvalget i Israel 2013. Ved Parlamentsvalget i 2015 blev Likud atter det største parti, og pr. marts 2015 forventes, at Likud danner regering med Netanyahu som premierminiter.

Efter lovændringer kræves der to-tredjedeles flertal i Knesset for at fjerne ham.^{[kilde mangler]} Da det blev vedtaget, var Netanyahu det eneste Likud medlem, der stemte for.^{[kilde mangler]}

Han har udgivet bøger om bekæmpelse af terrorisme.^[2]

Familierelationer |

Benjamin Netanyahus bror, Jonathan Netanyahu, var oberstløjtnant i den israelske hær og døde i Uganda i den vellykkede Operation Entebbe, der befriede gidsler fra et kapret fly.

Kilder |

1. 
   ^
   Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.globes.co.il.
   


2. 
   ^ Biography
   

Ekstern henvisning |

• 
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Benjamin Netanyahu

v d r Israels udenrigsministre Sharett (1948-56) Meïr (1956-66) Eban (1966-74) Allon (1974-77) Dayan (1977-79) Shamir (1980-86) Peres (1986-88) Arens (1988-90) Levy (1990-92) Peres (1992-95) Barak (1995-96) Levy (1996-98) Sharon (1998-99) Levy (1999-2000) Ben-Ami (2000-01) Peres (2001-02) Netanyahu (2002-03) Shalom (2003-06) Livni (2006-09) Lieberman (2009-12) Netanyahu (2012-13) Lieberman (2013-)

v d r Israels justitsministre Pinchas Rosen (1948–51) Dov Yosef (1951–52) Haim Cohen (1952) Pinchas Rosen (1952–56) David Ben-Gurion (1956–58) Pinchas Rosen (1958–61) Dov Yosef (1961–66) Yaakov Shimshon Shapiro (1966–72) Golda Meir (1972) Yaakov Shimshon Shapiro (1972–73) Golda Meir (1973–74) Haim Yosef Tzadok (1974–77) Menachem Begin (1977) Shmuel Tamir (1977–80) Moshe Nissim (1980–86) Yitzhak Moda'i (1986) Avraham Sharir (1986–88) Dan Meridor (1988–92) David Libai (1992–96) Yaakov Neeman (1996) Benjamin Netanyahu (1996) Tzachi Hanegbi (1996–99) Yossi Beilin (1999–2001) Meir Sheetrit (2001–2003) Tommy Lapid (2003–04) Tzipi Livni (2004–06)1 Haim Ramon (2006) Meir Sheetrit (2006)1 Ehud Olmert (2006)1 Tzipi Livni (2006–07) Daniel Friedmann (2007–) 1– Helt eller delvis stedfortræder som justitsminister, frem til en anden blev udnævnt

v d r Israels finansministre Kaplan (1948–52) Eshkol (1952–63) Sapir (1963–68) Sherf (1968–69) Sapir (1969–74) Rabinovitz (1974–77) Erlich (1977–79) Hurvitz (1979–81) Aridor (1981–83) Cohen-Orgad (1983–84) Moda'i (1984–86) Nissim (1986–88) Peres (1988–90) Shamir (1990) Moda'i (1990–92) Shochat (1992–96) Meridor (1996–97) Netanyahu (1997) Ne'eman (1997–98) Netanyahu (1998–99) Sheetrit (1999) Shochat (1999–2001) Shalom (2001–03) Netanyahu (2003–05) Olmert (2005–06) Hirschson (2006–07) Bar-On (2007–09) Steinitz (2009–13) Lapid (2013–14)

v d r Israels Minister for Religiøse Anliggender Maimon (1948–51) Shapira (1951–58) Toledano (1958–60) Warhaftig (1961–74) Rafael (1974) Zadok (1974) Rafael (1974–76) Zadok (1977) Abuhatzira (1977–81) Burg (1981–84) Peres (1984) Burg (1984–86) Hammer (1986–90) Shaki (1990–92) Rabin (1992–95) Sheetrit (1995–96) Netanyahu (1996) Suissa (1996–97) Netanyahu (1997) Hammer (1997–98) Netanyahu (1998) Levy (1998) Suissa (1998–99) Cohen (1999–2000) Beilin (2000–01) Ohana (2001–03) Sharon (2003) Cohen (2008–09) Margi (2009–2013) Bennett (2013–)